- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Femte Bind. 1651-1664 /
530

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

530 1663, 10. Okt. Nr. 30.
>
terne1, da de danske Kommissæren fandt den sachsiske Fnldmagi noget
for begrænsei, idet den egenilig kan gav dem Faldmagt til at forhandle
om Ægteskabstraktaten. De Sachsiske henviste til, al Kurfgrsten i Slut
ningen af Fnldmagien dog lovede at holde hvad de slattede; desuden var
Kurfyrslinden jo til Stede, saa alt vilde forhaabentlig kunne afgøres ved
hendes høje Autoritet. Man blev enig om, at man først skulde opsælte
Punklerne i al Almindelighed og siden forhandle mundtlig om dem.
Frederik Ahlefeldt erklærede, at det første Punkt maatte være at skaffe
Prinsessen et saadant Underhold, at hendes kommende Hofstat kunde
føres paa en til hendes høje Stand svarende Fod. Carl v. Friesen sva
rede, at de kongelige Kommissærer kunde være forvissede om, at hun,
ligesom de tidligere danske Prinsesser, der var giflede ind i det sachsiske
Flus, nok skulde faa en Underholdning, som man kunde være fornøjet
med, men da de ikke var bemyndigede til at foreslaa noget bestemt,
maatte dc først tale med Kurfyrslinden derom; der maatte dog tages
Hensyn til tidligere Skik og Brag. De kongelige Kommissærer gjorde
opmærksom paa, at Prinsessens Stand var anderledes end tidligere. Da
del kongelige Arvehus nu stod langt højere end før. maatte hun ogsaa
have større Midler end tidligere for at kunne leve paa en til sin højere
Stand passende Fod. Da Pengene desuden ikke var saa meget værd som
i tidligere Tid, maatte hun ogsaa af den Grand have større Underhold
end de tidligere Prinsesser, hvorfor Kongen ogsaa vilde give større
Medgift.
Det andet Punkt var Antagelsen af Prinsessens egne Tjenere. Her
forlangte de kongelige, at Prinsessen seiv skulde have Lov til at antage
og afskedige disse. De Sachsiske erklærede hertil, al da det var en ganske
uformodet Fordring, som de ikke var instrnerede om, maatte de først
tale med Kurfyrslinden; man kunde dog, efter deres Mening, ikke godt
saaledes helt forbigaa Kurfgrsten og Kurprinsen. Til de kongelige Kom
missærers Fordring om Anvisning af sikre Indkomster Ul Løn og Kost
penge for Prinsessens Tjenere, da der vilde gaa meget med hertil, svarede
de sachsiske Kommissærer ogsaa kan, ai de maatte indhente nærmere
Instruks.
Efter al de sachsiske Kommissærer havde aflagt Beretning for Kur
fyrstinden, afholdtes en ny Konference den næste Dag. Da Kurfyrslinden
havde forlangt at faa at vide, hvorledes Kongen havde tænki sig at ind
rette Prinsessens Hofstat og hvad man mente der aarlig vilde medgaa
hertil, overgav de kongelige Kommissærer en omtrentlig Liste over Hof
staten, hvorlil der formentlig vilde medgaa: 5000 Rdlr. til Løn, 5050 Rdlr.
1 Fr. IIFs Fuldmagt for de dsk. Komm. S1/e 1663 (Kopi). Kurf. Joh. Georg
IFs Fuldm. f. de sachs. Kommiss. 18/s 1663 (Orig.). (T. K. U. A. Kgl. Ægteskabs
sager).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:16:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/5/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free