Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 30. 1663. 10. Okt. 539
Rdlr. og Morgengavens Forhøjelse ingen Vanskelighed, da Karfyrsten i
sin Skrivelse af 13. Dec. var gaaet ind derpaa. Man var enig om, at
Karfyrsten skulde betale alle Højtids- og Faddergåver. De kursachsiske
Kommissærer mente heller ikke, ai den af de kongelige Kommissæren
fremsatte Fordring om, at den forhøjede Morgengave, som en naturlig
Følge af den højere Medgift, skulde indføres baade i selve Ægteskabs
traktaten og i Morgengavebrevet, ikke i en Biforskrivning, vilde møde
nogen Modstand fra Kurfyrstens Side. Ligeledes lovede de Kursachsiske,
al del Amt, der skulde sættes i Pant for Morgengaven, skulde blive næv
net. Angaaende Indtægten af Livgedinget erklærede Kørbilz og Vind, al
Frederik III ventede, at Karfyrsten vilde forhøje den med yderliqere
5000 Rdlr. og lade baade Forhøjelsen og det Amt, der sattes i Pant der
for, indføre i selve Ægieskabstraktaten. De Kursachsiske holdt dog paa,
at det, da det vilde give en usædvanlig høj Indtægt, maatte ske i en Bi
forskrivning. Med Hensyn til Malefilzsager og Appellaiion enedes man
om ai lade det forblive ved Traktatens Ordlyd, da Forbeholdet efter de
Sachsiskes Erklæring i Virkeligheden kun gjaldt Appellaiion. Angaaende
Arveafkaldet afgav de kongelige en Erklæring i Overensstemmeise med
deres Instruks, hvilken de Sachsiske log ad referendum.
Da de kongelige Kommissærer gjorde Fordring paa at faa Arveaf
kaldet omtalt i selve Ægieskabstraktaten, fandl der 6. Sept. en Forhand
ling Sted mellem dem og Gabriel Voigt om Formen derfor og Steelet i
Traktaten, hvor Arveafkaldet skulde omtales. Voigt vilde have det om
talt lige efter Medgiften, medens Kørbitz og Vind mente, at det burde ske
lige før de forskellige Dødstilfælde. De opsatte et Udkasl til Omtalen,
som Voigt tog ad referendum. Da dei sachsiske Gehejmeraad imidlertid
ønskede en korlere Affaltelse, gik Kørbitz og Vind iud paa at antage den
med et Par Tilføjelser 1, da den i det væsentlige indeholdt det samme
som deres Udkast. Omtalen tilføjedes paa det Sted, hvor Voigt havde
foreslaaet det (Art. 2). De sachsiske Kommissærer rneddelte iillige, at
Karfyrsten under sin Haand og Segl vilde give en speciel Deklaralion
angaaende sin Antagelse af det i København opsatte Udkast til Arve
afkald, hvori dette skulde optages. Dei endelige Arveafkald kunde saa
følge, naar Brylluppet havde fundet Sted. De kongelige Kommissærer
erklærede sig tilfreds dermed, da det for dem kun gjaldt om, at Kurfyr
slen antog Arveafkaldet og Kongens Deklaration.
Den 9. Sept. leverede Voigt Kørbitz og Vind et Udkast til Kurfyr
stens Deklaration. Disse var dog ikke tilfreds med SlutningeÆ af De
klaralionen (efter »auch dieses renunciationpuncts wegem) og opsatte et
Udkast til en anden Formulering. Dette Udkast rneddelte de Dagen efter
Se nedenfor ved Aftrykket.
ved Aftrykket,
1 Se med Hensyn til denne nedenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
