Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1651—64 (Traités du Danemark et de la Norvège 1651—64) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 30. 541
1663. 10. Okt
klaration. De kongelige mente, at de i deres Memorial af 2. Sept. brngte
Udlryk maatie være Sikkerhed nok. Kurfyrslens Deklaration skålde kan
gaa ad paa, at han acceplerede Arveafkaldet. De forlangte forøvrigt slet
ingen Deklaration. Karfyrsten behøvede blot at adfcerdige Arveafkaldet,
der som el Hovedaklstykke egentlig ogsaa barde have været udfærdiget
før Forlovelsen. De bad indtrængende v. Friesen soge at faa Karfyrsten
Ul at gaa ind paa deres Formulering. Denne erklærede sig ogsaa villig
dertil, men mente, at del vilde blive ret vanskeligt at bevæge Karfyrsten
dertil. I et Søndag den 11. Sept. afholdt sachsisk Gehejmeraadsmøde
lykkedes det dog Gehejmeraaderne at formaa Karfyrsten til i det sach
siske Udkast til Tilføjelsen at cendre de for Kongen stødende Udtryk:
Jedoch mil diesem austracklichen beding and bescheidD til: Arersehen
uns jedoch darbey zaverlåssig- , hvilket antoges af de kongelige Kom
misscerer.
Ved Siden af disse Forhandlinger var der ogsaa ført Forhandlinger
om Livgedinget. Den 5. Sept. havde de kongelige Kommissærer faaet
overleveret 10 Aars Regnskaber for dette, hvilke Kæmmerer Henrik v.
Stocken derefter gennemgik. Da det ved denne Gennemgang viste sig, at
Indtægierne langlfra beløb sig til 20,000 Rdlr., indgav de danske Kom
missærer en Memorial herom og bad om, at der maatie blive udnævnt
Kommissærer Ul al forhandle med dem. Til Kommissærer beskikkede
Karfyrsten Kammerraad Haabold v. Miliitz, Hofmarskal Christian Ernst
v. Kanne og Landrentemester Peter Werdermann. Ien Konference med
disse den 12 Sept. gjorde de kongelige Kommissærer opmærksom paa, at
Indtægten af Livgedinget ikke beløb sig Ul meget mere end Halvdelen af
den lovede Sam, saa der maatie stilles andre sikre Midler til Raadighed.
De sachsiske Kommissærer henviste til, at Ægteskabstraktaten og Livge
dingsbrevet jo tydelig nok visle, hvorfra det manglende skulde tages,
nemlig fra Kurfyrslens Rentekammer, der ogsaa maatte være den bedste
Garanti, da Amterne kunde blive ødelagte ved Krig eller paa anden
Maade. De henviste Ut, at den afdøde Enkekarfyrstinde Hedvig i en
Række af Aar havde maattet hæve ftere Tasinde Rdlr. af det kurfyrste
lige Kammer og altid havde faaet dem. De kongelige Kommissærer
holdt dog paa, ai der alligevel maatte stilles nogle Amter som yderligere
Sikkerhed. De Sachsiske gjorde gældende, at Amtet Ånnaburg allerede
var ncevnt i Traktaten. De kongelige var dog ikke tilfreds dermed, da
dette Amt i Forvejen var sat i Pant for Morgengaven og ikke godt kunde
hæfte for andei, eftersom det ikke var ret stort. De Sachsiske gik da Ul
sidst ind paa ogsaa at stille Amtet Liebenwerda som Sikkerhed.
Den 13. Sept. udfærdigedes Kurfyrslens Deklaration (G) angaaende
Renunciationen, Kurfyrslens og Kurprinsens Forskrivning (E) paa de
15,000 Rdlr. i aarligt Deputat til Prinsessens Hofslat og de sammes For
skrwnmg (F) om Forhøjelsen af Livgedinget med 5000 Rdlr. aarlig med
Amtet Ånnaburg som Pant. Efter at der i Dagene efter U. Sept. havde
fundel en Besigtelse af Livgedingsamterne Sted, havde de danske Kom
missærer Afskedsavdiens 22. Sept. og fik overrakt de ovennævnte 3 Do
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
