- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Sjette Bind. 1665-1675 /
6

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6 1665. 29. April. Nr. 1.
Norge efter Varer, skulde mærkes ligesom de nederlandske Skibe og nyde
samme Privilegier som disse. England var rede til at sikre Danmark
overfor Nederlandene, Sverrig og enhver anden Magt, der vilde angribe
det paa Grand af denne Traktat, men vilde dog helst ogsaa have Sverrig
med i Alliancen og havde derfor sendt Coventry Ul Sverrig med det
Formaal 1.
Frederik III svarede straks hertil, at han gerne vilde forene sig med
England for at rive Handelen ud af Nederlændernes Hænder, og at han
vilde udnævne Kommissæren til at forhandle nærmere med Talbot. Tal
bot fik det Indtryk, ai man i Danmark gerne vilde forene sig med Eng
land, men at man var bange for, ai Sverrig saa vilde forene sig med
Nederlandene og angribe Danmark. Han mente, at den franske Gesandt
Terlon, der var kommen til København, vilde refse til Sverrig for al faa
en Udsoning i Stand mellem Nederlandene og Sverrig. Lyukedes det,
vilde disse to Magter let kunne tvinge Danmark Ul at opgive sin Neu
tralilei og slutte sig til dem. Han forestillede derfor Karl II Nødvendig
heden af at sende en 20 gode Orlogsskibe Ul Sundet, før Krigen mod
Nederlandene erklæredes. Kom de engelske Skibe før den nederlandske
Flaade, vilde Danmark sikkert slutte sig Ul England og ogsaa gaa med
Ul at kalde sine Søfolk tilbage fra nederlandsk Tjeneste, hvilket vilde
være det haardeste Slag, der kunde iilføjes den nederlandske Flaadel
Til at forhandle med Talbot udnævnte Frederik III Hannibal Sehe
sted og Kristoffer Gabel. Først den 4. Nov. svarede Frederik III paa Tal
bots Forslag. Han erklærede sig villig Ul at stadfæste og udvide det gode
Forhold, hvori han hidtil havde staaet til den engelske Konge, men føi
han bestemt erklærede sig om Alliancen, maatie han have Sikkerhed foi ,
hvorledes Sverrig vilde stille sig i Tilfælde af en Krig mellem A edei lan
dene og England. Ligeledes maaite han, da Traktaten var af en saadan
Natur, at den vilde vække Fjendskab mod Danmark hos mange, have
visse Garaniier fra engelsk Side og maaite derfor kræve følgende Be
stemmelser optagne i den eventuelle Traktat: 1. Hvis det kom Ul en frede
lig Opgørelse mellem England og Nederlandene, skulde Danmai k optages
deri, og nogen Overenskomst maatte ikke sluttes, uden ai der fandt en
gensidig Likvidation Sted af de Fordringer, som Danmark og Neder
landene havde til hinanden. 2. Hvis det kom til Krig mellem England
og Nederlandene, skulde England skaffe en positiv skriftlig Erklæring
fra Sverrig om, at det, saalænge Krigen varede, ikke under nogetsom
helst Paaskud vilde indlade sig i nogen Traktat eller nogen Forstaaelse
med nogensomhelst mod Danmark eller England. 3. Da Danmai xjo
imidlertid stod i Fare for, irods Sverrigs Forsikringer, at blive angrebet
1 Talbots Proposition (T. K. U. A. Alm. Afd. Englische Acta 1664-66. S.
2 ff.). 2 Talbot t. Lord Arlington Vio 1664 (Becker, Saml. t. Danmarks Hist.
under Frederik III. II. 342 ff ).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:17:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/6/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free