Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Nr. 1. 1665. 29. April.
af dette Land, henstillede man til den engelske Konge, om det ikke vilde
være heldigt, at der i Tide sendtes en engelsk Flaade paa en 20 Orlogs
skibe til Danmark. Denne Flaade skulde staa til Kongen af Danmarks
Disposition, af hvem han saa end blev angrebet, og blive her, saalænge
Krigen varede. Yderligere skulde Kongen af England, i Tilfælde af An
greb paa Danmark, gde dette Rige al nødvendig Hjælp paa sin egen Be
kostning uden noget Krav paa senere Erstatning. Det samme skulde
England gøre, hvis Danmark efler Fredens Slutning blev angrebet. 4. Ingen
af Parterne maatte slutte Fred uden den anden Parts Vidende og Sam
tgkke. 5. Seiv om det kom til Krig mellem England og Nederlandene,
skulde den danske Konges Undersaatter have Lov til at sejle baade til
England og Nederlandene med deres Varer, dog andtoges saadanne Ste
der, der var belejrede til Lands eller Vands af Kongen af England.
6. Da den danske Konge stadig vilde være udsat for Farer paa Grand af
denne Traktat, vilde det være rimeligt, at England aarlig gdede ham en
vis Sum i Subsidier, saa han kunde sætte sin Flaade i tilbørlig Stand.
Til Gengæld vilde Kongen fritage alle engelske Skibe for at betale Told i
Sundet, saalænge Krigen varede, saa de mod Fremvisning af Pas paa
Toldboden kunde løbe igennem uden Standsning, hvilket i høj Grad vilde
fremme deres Handel, dog skulde dette Privilegium ikke være til Skade
for Kongens Suverænitet i Sundet og kan gælde, saalænge Subsidierne
betaltes regelmæssigt. 7. Det dansk-afrikanske Kompagni i Gliickstadt
skulde have Tilladelse til frit at sejle og handle paa Guineakgsten, baade
ved Cabo Corso og andre Steder, uden at hindres af Englænderne.
8. Den engelske Konge skulde gøre all muligt for at faa Bgen Ham
borg til at opfglde sine Pligter mod den danske Konge og true med i
modsat Fald at berøve Bgen dens Handel i England vg forlægge den
engelske Stabel fra Hamborg til et Sted i Kongens Lande, helst Gluck
stadt 1.
Talbot sendte derefler sin Sekretær til England med en Bereining
om de førte Forhandlinger for at faa Karl ITs Resolution paa de fra
dansk Side opslillede Betingelser. For ai ikke den nederlandske Resident
skulde ane Uraad, hed det sig, at Sekretæren skulde rejse til Holsten for
al købe Vognheste, og seiv Sekretæren fik ikke noget at vide om Indholdel
af de Brevskaber, han førte med sig 2.
Inden der kom Svar fra England, kom en anden engelsk Gesandt,
Greven af Carlisle, der havde været i Rusland og Sverrig, paa Tilbage
vejen til København. Efler at have gjort sig bekendt med Talbols Pro
position og den danske Konges Svar derpaa, udbad han sig i en Me
moire 3 af 1. Dec. en Række gderligere Oplysninger, for at han ved sin
Tilbagekomst til England kunde give fuldkommen Besked og hurtigere
faa Traktaten afslullet. Han ønskede saaledes at vide, hvor stor en aar-
1 Engl. A eta S. 5 ff. 2 Becker, anf. St. II. 348 ff. 8 Engl. Acta S. 16 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
