Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 Nr. 1.
1665. 29. April.
lingerne her, medmindre man havde eller fik positive Udtalelser fra den
svenske Regering om, at den vilde iiltræde Alliancen. Man ønskede, at
de to Gesandier skulde opsætte to Instrumenter om deres Forhandlingar
og Aftaler og hver føre et med sig tilbagejor al alt kunde være i Orden.
Talbot afgav ogsaa en skriftlig Forpligtelse om at ville iagttage det fra
dansk Side ønskede og gav de danske Kommissærer Bemyndigelse til
under hans Fraværelse at opsætte nærmere Udkast til de to Traktater,
for at de kunde blive slutlede saa betids, at den engelske Flaade kunde
blive sendt til Sundet i Februar1.
Talbot refste derefter til Jonkoping, hvor han ankom 3. Febr., men
han traf ikke Coventry dér. Det viste sig, at denne ikke hjemmefra
havde modtaget nogen Ordre til at mødes med Talbot. Denne havde
nok skrevet til ham om at komme til Jonkoping, men da han ikke var
rask og var betænkelig ved at forlade Stockholm, fordi hans Forhandlin
ger stod lige ved deres Åfslutning, nøjedes han med at skrive Ul Talbot
i København, at han ikke kom, og meddele den danske Resident Jens
Juel i Stockholm det hidtidige Resultat af hans Forhandlinger og den
Garanti, han havde lovet at give den svenske Regering for Københavner
freden. Denne Garanti var dog netop del kildne Punkt. En saadan
vilde den danske Regering ikke paa nogen Maade have givet, da den
ikke vilde anerkende Freden i København som den endelige Afgørelse.
Jens Juel havde ogsaa straks anmodet Coventry om ikke at gaa ind paa
ai give en saadan Garanti, men Coventry erklærede, at Forhandlingerne
var for vidt fremskredne til, at han nu kunde ændre deF. Jens Juel
havde straks meddell Ordlyden af Garantien hjem, og da Talbot kom
tilbage fra Sverrig, mærkede han, at man i Danmark var blevet noget
mere tilbageholdende. Med Hensyn til Handelstraktaten gjordes dog ikke
særlige Vanskeligheder. Den væsentligste Hindring var her Bestemmel
sen om, at de i Traktaten trufne Bestemmelser ikke maatte præjudicere
Navigationsakten, da det i Virkeligheden vilde umuliggore fri Handel.
Hvad den hemmelige Alliancetraklat angik, hævdede man fra dansk Side,
at man anstændigvis ikke kunde bryde med Nederlandene aden given
Anledning fra deres Side, og at man,forinden Alliancen slultedes, bestemt
maatte vide, hvad Sverrig vilde*. Da Garantien efter Kongen af Eng
lands Mening var af saa stor Betydning for Fremgangen af Forhand
lingerne i Sverrig, vilde den danske Konge, for at vise sin Beredvillighed,
ogsaa antage den givne Garanti efter de Oplysninger, som Talbot nu
havde givet angaaende dens egentlige Rækkevidde 4.
Talbot søgle paany i en længere Memoire at overbevise den danske
1 Udat. Svar paa Talbots Memoire; Talbots Forpligt. “/i; Memoire fra
Talbot 27/i 1665 (Engl. Acta S. 35, 37, 39). 2 Memoire fra Talbot 15/a 1665
(Engl. Acta S. 41 ff. Engl. hist. Review XXV. 65 f. 8 Becker, anf. St. 351.
4 Svar 16/a paa Talbots Mem. af 15/a 1665 (Engl. Acta S. 44 ff.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
