Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 13
1665. 29. April.
Regering om det formaalstjenlige i at slutte sig til England. Danmark
havde i Øjeblikket defensive Forbund baade med England og med Neder
landene. Det var forpligtet til at understøtte Nederlandene med 6000
Mand, ikke alene i Tilfælde af Angreb, men ogsaa i Tilfælde af en Af
brgdelse af Handel og Sejlads. Men samtidig var Danmark i Folge Art.
3 i Traktaten af 13. Febr. 1661 forpligtet til ikke al understøtte nogen
mod England. Danmark kunde umuligt opfglde begge Traktater og be
vare sin Neutralitet. Det maatte derfor vælge mellem de to Lande, og
der kunde efter Talbots Mening saa ikke være Tvivl om, hvorledes Valget
burde falde ud, da Danmark ingen Stridigheder havde med England,
men i Overflod med Nederlandene. Hvis Danmark nu sluttede sig til
England, kunde del straks befri sig for det nederlandske Slaveri. Den
daarligsle Polilik vilde være, forelobig at trække Tiden ud, for at se hvem
der blev Sejrherre, og holde sig neulral, thi saa kunde man ikke vente
sig noget godt af nogen af Parterne. Valgte man at slutte sig til Eng
land, burde man derfor ikke gore det halvt, men paa en saadan Maade,
at man virkelig gjorde sig Kongen af England forbunden. Denne
irængte ganske vist ikke særlig til Danmarks Hjælp, og Talbot vidste
ogsaa godt, al Danmark ikke var i Stand til at gore ret meget, med
mindre det fik Pengehjælp fra England. Ligeledes indsaa han godt, al
Sverrig maatte med i Alliancen, men da det kun kunde ske, naar den
fra svensk Side begærede engelske Garanti for Freden i København gaves,
haabede han, at Danmark vilde antage den, da det for Danmark ufor
delagtige i den var bleven fjærnet ved. den Fortolkning af den, som
Karl II havde ladet Statssekretær William Morice give1.
Der kom dog forelobig ikke større Fart i Forhandlingerne. Skønt
Talbot indtrængende anmodede om at faa dem fremskgndede, rejste Kong
Frederik III endog bort en Tid. Da Coventry i Stockholm havde raadet
Talbot til at faa Forhandlingerne afsluttede, forend den franske Gesandt
Terlon, der havde modarbejdet Coventrys Forhandlinger i Stockholm,
vendte tilbage Ul København, henvendte Talbot sig til Hannibal Sehested,
der dog forsikrede, at det stadig var den danske Konges bestemte Hensigt
at stulle sig til England. Grunden til Forsinkelsen laa udelukkende i, at
Gabel var bortrejsl. Sehested vilde ikke føre Forhandlinger alene og
1 Talbots Mem. (»Raisonnement«) 16/2 1665 (Engl. Acta S. 46 ff.). — Den
Fortolkning af Garantiens Rækkevidde, der skulde berolige den danske Konge,
var givet i en Skrivelse fra den engelske Statssekretær William Morice til Tal
bot. Selve Rrevet kendes ikke, men synes at have fortolket Garantien saa
ledes, at den kun gjaldt en Fred mellem Danmark og Sverrig, men ikke selve
Traktaten og dens Bestemmelser om de 3 skaanske Provinser. Hvis Sverrig
derfor brød Freden, skulde der være en Mulighed for Danmark til med Eng
lands Hjælp at erobre de skaanske Provinser tilbage (Engl. hist. Review
XXV. 467).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
