Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1. 1665. 29. April. 17
Krig med disse — dels af Hensyn til Danmarks og Nederlandenes fælles
Forbandsfcelle Frankrig og af Frygt for Sverrig. Da Forhandlingerne
stadig ikke kom af Stedet, indgav Talbot den 17. Maj en Memoire1, hvori
han i ret skarpe TJdiryk udtrykte sin Konges Misfornøjelse med, at Dan
mark under allehaande Paaskud trak Forhandlingerne ud, skønt Eng
land havde opfyldt alle de Forlangender, man fra dansk Side havde
stillet med Hensyn til Forsikringer angaaende Garantien og Traktaten
med Sverrig, som det stod Danmark frit for at tiltræde. Hvis Danmark
ikke aabenlyst vilde erklære sig for Englands Ven, kunde det heller ikke
vente, at England ved en eventuel Fredslutning med Nederlandene skulde
gere sig Anstrængelser for at sætte Danmarks Fordringer til Nederlan
dene igennem. Hvor nøje Frankrigs Alliance med Danmark end var
kunde Frankrig dog, seiv om Freden sluttedes ved dets Mægling, ikke
forlange, at England skulde sinke eller afslaa Freden af Hensyn til Dan
marks Interesser, naar Danmark visle sig saa ligegyldigt overfor Eng
land og ikke en Gang vilde støtte det ved sin Kredit og en Alliance, da
en saadan Støtte maaske dog kunde bevæge Nederlænderne til snarete at
slutte Fred.
Denne Memoire fik straks en udførlig Imodegaaelse fra dansk Side 2.
Man kunde ikke noksom forundre sig over Talbots Klager, da man ikke
alene havde gjort hvad den engelske Konge begærede, men i adskillige
Henseender endog mere. Det var den danske Konges oprigtige Hensigt
at slutte sig til England. Da Talbot først stillede Forslag om en nøjere
Alliance til Hævdelse af Handelens Frihed, havde han lovet at garantere
den danske Konge mod al deraf ftydende Fare, og efter dennes Ønske
lovede Talbot ogsaa, at der i god Tid skulde blive sendt en engelsk Flaade
tit Sundet. Skønt Flaaden ikke var kommen, havde Frederik III dog er
klæret sig om Alliancen baade til Talbot og Ul Carlisle. Naar Forhand
hngerne ikke var kommet videre, skyldtes det, at man, som Talbot ogsaa
seiv havde indrømmet, først maatle have Vished om Sverrigs Stilling, og
ai Talbot ikke hidtil havde haft tilstrækkelig Instruks. Det var rigiigt
nok, at Frederik III lige fra Forhandlingernes Begyndelse havde erklæ
ret, at hverken hans Ære eller hans øjeblikkelige Tilstand tillod ham al
foretage nogen Aktion mod Nederlandene, medmindre han ligefrem blev
udæsket dertil af dem paa Grund af hans Nægtelse af at yde den i Alli
ancen med dem fastsatte Hjælp. Den danske Konge maatte mene, at
dette Standpunkt ogsaa billigedes af den engelske Konge, da Talbot jo
iidhgere havde erklæret, at England ikke trængte til Danmarks Hjælp
og at Danmark heller ikke var i Stand til at yde nogen saadan af Be
tydning. At Frederik III i Belragtning af sin nære Alliance med Eng
land var bleven noget forbavset over den Garanti, der var givet Sverrig
1 Decker, anf. St. II. 358 f.
II. 360 ff.).
2 Dansk Svar 19/s 1665 (Decker, anf. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
