Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 1665. 29. April. Nr. 1.
for Københavnerfreden, kunde man ikke undre sig over, men han havde
dog erklæret sig tilfreds dermed, da han fik nærmere Oplgsninger om
Rækkevidden af den. Ligesaa lidt kunde den engelske Konge undre sig
over, at man paa dansk Side ønskede at se, hvad England havde for
handlet med Sverrig, da det jo var Hovedgrundlag ogsaa for Forband
lingerne her. Talbot havde nok meddelt Hovedindholdet af den slultede
Traktat, men rigiignok først efter at den var sluttet, skønt den danske
Konge ellers nok kunde have veniet, at England her havde handlet i For
staaelse med ham. En Afskrift af dette Svar sendtes til den danske Re
sident i England, for at denne kunde give den engelske Konge fornøden
Underretning om Forhandlingerne, og Frederik III forsikrede Karl II
højtideligt om, at han ikke vilde gøre nogel, som kunde give Karl II
Grund til at drage hans Oprigtighed i TvivU.
Den danske Regering var bleven ikke saa lidt stødl over Tonen i
Talbots Memoire og havde udbedt sig en nærmere Forklaring. Talbot
søgte da ogsaa at undskylde sig i en ny Memoire2 af 25. Maj. Han er
kendte, at man nok kunde have haft nogen Ret til at beklage sig over
dens frie Tone, hvis den var bleven overleveret uden forudgaaende Sam
taler. Meningen havde dog ikke paa nogen Maade været at fornærme
den danske Konge. Naar han tidligere havde sagt, at Danmark ikke
kunde yde England nogen synderlig Hjælp og al England ej heller
trængte til Danmarks Hjælp, havde han ikke sagt det for at prale eller
vise Foragl for Danmark, men for at undskylde Danmark.
Den 3. Juni overgav Talbot Frederik III en Genpart af den af Co
ventry i Sverrig sluttede Traktat, for at Danmark ikke længere skulde
have nogel Paaskud til at forhale Forhandlingen, men nogen Fart kom
der alligevel foreløbig ikke i Forhandlingen om Alliancetraktaten. Fre
derik III og hans Raadgivere var i Øjeblikket mere optagne af Forhand
lingerne med den nederlandske Afsending Amerongen. Talbot fik dog
Indtrykket af, at disse kun gik meget langsomt fra Haanden, at Kong
Frederik personlig var stærkt stemt for en Tilslutning til England, og
at man fra dansk Side ved at opstille ret vidlgaaende Fordringer til
Nederlandene ønskede at hidføre el Brud°. Det gjaldt nu om at faa
Danmark Ul at tage en afgørende Beslutning. Han henvendle sig da
paany U. Juni til Frederik III med en udforlig Memoire\ hvori han
meddelte, at Handelsirakiaten og den sig dertil sluttende hemmelige År
tikel nu var bleven læst for Kong Karl II i Konsejlet. Den i den hemme
lige Artikel givne Garanti for Danmark havde dog vakt en Del Modstand
hos filere af Raadet, særlig hos Kansleren, Lord Clarendon. Man var
ikke alene misfornøjet med Garantien i sig seiv, men ogsaa med, at den
kun tog Hensyn til Handelsirakiaten og slet ikke talte noget om den
1 Fr. III t. Karl II 19/s 1665 (Engl. Acta S. 64). 2 Becker, anf. St. II
365 ft. 3 Becker, anf. St. II. 370 f. 4 Engl. Acta S. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
