Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 1.
20 1665. 29. April.
sloffer Gabel en Konference med Talbot, hvori de gjorde opmærksom
paa, at Danmarks Tilslutning iil England jo ikke kunde blive uden Skade
for ’dets Ålliance med andre Magter, særlig med Frankrig, og de maatte
derfor have at vide, hvad Sikkerhed Talbot kunde give for, at Sverrig
vilde blive fast ved England og Danmark og ikke slutte sig til Neder
landene. Talbot erklærede, at en Tilslutning fra Sverrigs Side til Neder
landene sikkert ikke kunde ventes. Sehested og Gabel erklærede derefter,
at under Forudsætning af, at Sverrig ikke sluttede Fred med Nederlan
dene uden i Forening med Danmark og England og uden at Danmark
fik sine Fordringer til Nederlandene tilfredsstillede, og at England, hvis
Sverrig alligevel gjorde dei, vilde hjælpe Danmark med den i den hemme
lige Artikel af 3. Maj fastsatte Hjælp eller en saadan Hjælp, som man
mi kunde blive enig om, vilde Kong Frederik III love ikke at gde Neder
landene nogensomhelst Assistance, som kunde være til Skade for Eng
land, forhandle med England angaaende en nærmere Ålliance og gore
alt hvad der stod i hans Magt for at fore Forhandlingerne med Sverrig
til en heldig Afslutning. Den danske Resident var i den Henseende ble
vet forsynet med nødvendig Fuldmagt og Instruks. Kongen vilde nu
ogsaa udiale sig bestemt til den hollandske Gesandt angaaende Satisfak
iion for de danske Fordringer til Nederlandene. Han vilde have gjort
dei før, hvis ikke Efterretningen om det for Nederlandene uheldige So
siag1 var kommet, men han ikke vilde have, at det skulde se ud, som
om han vilde bengite denne Lejlighed til at stille sine Fordringer. Den
16. Juni fik Talbot el offwielt Svar af samme Indhold\
Angaaende Planen mod den nederlandske Osiindieftaade blev man
ogsaa enig, skønt der fra dansk Side naturligvis var ikke ringe Betænke
ligheder. Udsigten iil det rige Bgtte lokkede dog for stærkl; Hannibal
Sehested vilde ved ai faa denne Plan udført desuden opnaa at drive
Danmark bestemt over paa engelsk Side. Den danske Regering synes
dog allerede paa delte Tidspunkt at have ændret Talbots Forslag derhen,
at Angrebet paa den nederlandske Flaade skulde foreiages af en engelsk
Flaade, og at Danmark skulde have Ret til at protestere stærkl deiimod,
men i Virkeligheden ikke gore noget for at hindre det. Ved en Skrwelse
af 11. Juni underretiede Talbot den engelske Statssekretær Lord Arhng
ton om Planen og udbad sig den engelske Konges Billigelse deraf°.
Man gik nu i Lag med Forhandlingerne om den nærmere Ålliance.
Der var fra dansk Side opsal UdkasP til en saadan. Det forlangles
heri, at Kongen af England straks efter Afslutningen af Traktaten skulde
sende 15 Orlogsskibe iil Øresund, der skulde staa til den danske Konges
Disposition, hvis han blev angrebet paa Grund af Traktaten. Til Udrusl
ning af en dansk Flaade paa mindst 20 Skibe skulde England maaned-
1 Søslaget ved Lowestoft 3. Juni 1665.
3 Becker, anf. St. II. 420. 4 Engl. Acta S. 107 ff.
2 Engl. Acta S. 82 ff., 85 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
