Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
1665. 29. April.
Nr. 1.
Ug betale 25,000 Rdlr. og straks ved Traktatens Afslatning yde et For
skud paa 150,000 Rdlr. Var de fra England sendte 15 Skibe ikke til
strækkelige, skulde Karl II sende saa mange som nodvendigt. Ingen af
Parterne maatte forhandle om eller slutte Vaabensiilstand eller Fred med
Fjenden, uden at den anden Part fik Erstatning for lidte Tab. Kongen
af Danmark skulde dog ikke tage nogen Del i den nuværende Krig mel
lem England og Nederlandene, men saa vidt muligt holde Venskah med
begge. Hertil bemærkede Talbot, at han vel ikke forlangte, at Danmark
ubesindigt og uden at være udæsket skulde kaste sig ind i Krigen, men
han spurgte dog endnu en Gang, om man mente det i Danmarks Inter
esse, at Sverrig sluttede sig til England og delte dets Farer, medens Dan
mark udtrgkkelig unddrog sig. Bestemmelserne om Hjælpen var unød
vendige, da der herom var truffet Bestemmelser i den hemmelige Artikel
af 3. Maj til Handelstraktaten. Fra dansk Side ønskedes en Artikel op
taget, hvori den danske Konge erklærede at kunne samtykke i den Sver
rig givne Garanti for Københavnerfreden, da Kongen af England høj
tideligt havde lovet, ai Garantien ikke skulde komme Danmark Ul Skade,
og den engelske Gesandt flere Gange havde erklæret, at Garantien ikke
skulde forhindre Danmark i at hævde sin Ret og vinde dei labie tilbage,
men at Kongen af England endog efter Evne vilde hjælpe ham dertil.
Talbot afviste dog denne Artikel som overflødig, da Kongen af England
allerede ved Brev havde tilkendegivet Kongen af Danmark sin Mening
om Garantien. Da Kongen af England havde ønsket et Forbund mellem
Danmark og Sverrig, erklærede Kongen af Danmark sig villig til at for
handle herom, men den engelske Konge skulde love imidlertid ikke ai
slutte nogen Overenskomst med Sverrig, som kunde skade Danmarks
Interesser. Hvis der bevidst eller ubevidst var sket noget saadani, erklæ
redes det ugyldigt. Dei første billigede Talbot ganske, men det sidste
maatte gaa ud. Det var unødvendigt og han henviste i saa Henseende
til den mellem Sverrig og England sluttede Traktat. Med Hensyn til
Nederlandene forlangtes fra dansk Side, ai England ikke maatte slutte
Fred med disse, førend de havde tilfredsstillet den danske Konge med
Hensyn til hans Gældsfordringer og var gaaede ind paa at træffe For
holdsregler mod de nederlandske Købmænds Toldsvig i Øresund, paa at
lade de nederlandske Skibe, der sejlede Ul Norge efter Trælasl, maale efter
deres fulde Rumfang og betale Told derefter, og paa at betale Erstatning for
del Tab, som Kongen af Danmark hidlil havde lidt ved Overtrædelserne
heraf; endvidere skulde del hollandske vestindiske Kompagni yde det
dansk-afrikanske Kompagni Erstatning for de Tab, som det havde iil
føjet det, og for Fremtiden tilstede fri Sejlads paa Guinea. Vilde Neder
landene ikke gaa ind herpaa, skulde England ikke alene yde Danmark
den nævnie Hjælp, men i fornødent Fald bistaa det med alle sine Kræf
ler. Talbot erklærede ogsaa disse Artikler for overflødige, da der var
truffet de nødvendige Bestemmelser herom i den hemmelige Artikel af 3.
Maj. Derimod gik Talbot ind paa Artikler om, at England skulde ar
bejde for, at Sverrig opgav sin Toldfrihed i Øresund mod ei bestemt Ve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
