Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
Nr. 1. 1665. 29. April.
ancer med andre Magter, særlig med Frankrig. 2. Sverrig skulde for
pligte sig til at holde fast ved Forbundet og ikke forhandle om eller
slutte Fred eller Stilstand med Nederlandene uden i Forening med Dan
mark og England og uden at Danmark blev tilfredsstillet. 3. I Tilfælde
af at Danmark skulde blive angrebet af Nederlandene paa Grund af
denne Traktat eller paa anden Maade blive forurettet af dem, skulde
Sverrig enten alene, eller i Forening med England, understøtte Danmark
med den Hjælp, som man nu blev enig om; hvis Sverrig faldt fra og
sluttede sig til Nederlandene, skulde England ikke alene gde Danmark
den i den hemmelige Arlikel af 3. Maj fastsatte Hjælp, men ogsaa den
Hjælp, som man nu blev enig om, og desuden erklære Sverrig aaben
Krig og ikke slutte Fred med dette Rige, før Danmark havde faaet Op
rejsning for den Skade, Sverrig havde iilføjet det. For at sætte Danmark
i Stand til at udruste Flaaden, vilde Kongen af England, fra Ratifika
iionen af Traktaten ai regne, betale Danmark 200,000 Rdlr. Til Gen
gæld skulde de engelske Købmænd i de nærmeste 2 Aar efler Fredslut
ningen med Nederlandene være fri for at svare Told i Øresund. Skulde
Danmark faa Brug for større Hjælp, skulde den ydes paa de samme
Betingelser for gderligere 2 Aar, 100,000 Rdlr. hvert Aar. Kongen af
England skulde gøre hvad han kunde for at faa Sverrig til at opgive
sin Toldfrihed i Øresund mod en passende aarlig Erstatning, da denne
Toldfrihcd gav Anledning til stadige Underslæb og Stridigheder. Sverrig
og England skulde endvidere arbejde for, at Nederlænderne kom til at
svare Told i Øresund som i før Kristianopeltraklaten, dog skulde
det alligevel ikke gælde engelske eller svenske Undersaatler.
Talbot var dog heller ikke tilfreds med dette Udkasl, men overgav
9. Juli de danske Kommissærer et Modforslag 1, væsentlig hentet fra det
svensk-engelske Forband af 1. Marts 1665. Dette fastslog, at der skulde
være et saa nøje defensivt Forbund som muligt mellem Danmark og
England, at Danmark skulde ophæve alle Traktater med Nederlandene
og love ikke at slutte Fred med dem uden med Englands Samtykke, og
at begge Konger skulde forsvare hinandens Lande og Undersaatter og
Handelens Frihed med alle deres Kræfter. Kongen af Danmark skulde
ved et strængere Edikt forbyde sine Undersaatter at tjene mod England
eller paa nogen Maade hjælpe Nederlandene. Begge Parier skulde iillade
hinanden at hverve Matroser og Soldater i deres respektive Lande, men
forbyde Nederlænderne det. Den ene Parts Krigsskibe maatle søge ind i
den anden Parts Havne, ligesaa maatte de føre tagne Priser derind og
sælge hvad de havde tagei der. Delte maatte derimod ikke tillades Ne
derlænderne. Kom disse med tagne Priser, skulde disse befries. Hvis
Nederlænderne ved Kongen af Englands Hjælp blev tvungne til at be
tale de gamle Toldafgifler, skulde Englænderne dog alligevel nøjes med
1 Engl. Acta S. 101 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
