Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 1665. 29. April. Nr. 1.
at betale de nnværende Afgifter, og gav Kongen af Danmark siden Ne
derlænderne de samme Friheder, som Englænderne nu havde, skulde
Tolden nedsættes saa meget for Englænderne, at de, forsynede med bedre
Privilegier, kunde handle paa lige Fod med Nederlænderne. Nogle en
gelske Købmænd skulde have Ret til at indlræde i det islandske Kom
pagni.
Hertil gjorde de danske Kommissærer en Række Bemærkninger1.
Forbundet skulde ganske vist kun være defensivt, men skulde det gælde
for den nnværende Krig mellem England og Nederlandene, vilde det ikke
kunne undgaas, at det straks blev offensivt. Det maatte derfor straks
fasislaas, at det ikke skulde gælde for den nnværende Krig. Forpligtel
sen til ikke at sluiie Fred med Nederlandene uden Englands Samtykke,
kunde den danske Konge heller ikke gaa ind paa, da den jo i Virkelig
heden gjorde Danmark til Deltager i Krigen. Udstedelsen af et strængere
Mandat mod at tjene mod England var til ingen Nytte. Der var allerede
vendt over 3000 Personer hjem, og Danmark kunde heller ikke forpligte
sig til mere end Sverrig. Hvervning af Matroser og Soldater i hinan
dens Lande kunde man nok gaa ind paa for Fremtiden, men ikke i Øje
blikket, da Kongen seiv havde Brag for sine Folk. Han kunde heller
ikke forbyde sine Undersaatier at sælge Varer til Nederlænderne, da det
vilde medføre stor Skade for Undersaalterne og Tab for ham seiv i Told,
men han vilde sørge for, at England fik saadanne Varer fremfor andre.
En Forpligtelse til at befri de af Nederlænderne tagne Priser, naar de
kom ind i den danske Konges Havne, kunde Danmark ikke paatage sig,
da det straks vilde føre til Krig med Nederlandene. Toldspørgsmaalel
kunde efter de danske Kommissærers Mening bedst løses ved en Aftøsning
af de engelske Undersaatters Told for en bestemt aarlig Sum. Optagelse
af engelske Købmænd i det islandske Kompagni havde Kongen ikke noget
imod, hvis de kunde blive enige med Kompagniet derom.
Der var øjensynlig endnu ei godt Stykke igen, inden man kunde
blive enige. Frederik HI og hans Raadgivere, maaske med Undtagelse
af Hannibal Sehested, var ingenlunde glade ved Forbindelsen med Sver
rig og vilde, hvis del paa nogen Maade kunde lade sig gøre, holde sig
udenfor Krigen. De vilde nok have Subsidier fra England og ved dettes
Hjælp søge at komme ud af den trykkende Afhængighed af Nederlan
dene, men udover Neutralitet og velvillige Forsikringer vilde de nødig
gaa. Talbot var da ogsaa ret misfornøjet og anmodede 12. Juli om at
faa ei kategorisk Svar, da den danske Konges Vaklen og Ubeslutsomhed
kun kunde bidrage til at svække den engelske Konges Velvilje for Dan
mark. Efter Talbots Mening maatte Danmark hellere erklære sig imod
England end slet ikke erklære sig, da det i saa Fald maaske kunde op
naa noget af Englands Modstandere, men sluttedes Freden, uden at Dan
5 Engl. Acta S. 103 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
