Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Nr. 1. 1665. 29. April.
Den 15. Aug. kom Kaptejn Gersdorff til København med Beretning
om den uheldige Affære i Bergen. Den vakte natarligvis stor Bestgrlelse
baade hos Talboi og ved det danske Hof. Kong Frederik III forsvandt,
som han plejede i ubehagelige Siiuationer, fra Byen, og naar han kom
tit Byen, lukkede han sig inde og vilde ikke tate med Talboi. Sehested
og Gabel skød Skytden for Uheldet over paa de engelske Offwerer. Den
nederlandske Gesandt Amerongen blev nu ogsaa behandlei med langt
større Hensyn end tidligere. Han blev modtagei med stor Glæde, da han
kom for at takke for den store Tjeneste, Kongen havde vist Nederlandene
ved at forsvare den nederlandske Flaade mod det engelske Angreb. Da
det virkelige Forhold jo ikke var kendt, refste der sig i København en
ret bitter Stemning mod England, og ogsaa hos Kongen seiv og Gabel
gjorde den samme Stemning sig gældende af Ærgreise over den Skan
dale, man nu let kunde blive udsai for1.
Den 19. Aug. afgik nye Ordrer til Ahlefeldt. Kongen undskyldte
ham, da han ikke havde kunnet handle anderledes, førend han fik de
hemmelige Ordrer. Hvis den engelske Flaade kom tilbage for at forny
Angrebet, skulde han erklære, at han ikke kunde finde sig i, at de fore-
Log sig noget mod nogen i Havnen, førend han havde faaet nye Ordrer
fra Kongen, og ved venskabelige Forestillinger se at faa dem derfrå, men
angreb de alligevel, skulde han uanset Ordren af 23. Juli sætte Magt mod
Magi, til hvilken Ende han skulde trække Forstærkninger til sig. Hvis
den nederlandske Flaade kom til Bergen for ai hente de nederlandske
Handelsskibe hjem, skulde han uden Indvendinger tillade det. Det paa
bødes ham at iagttage den allerstrængeste Tavshed baade om de tidligere
og denne Ordre. Belegnende for Frederik IIPs og hans Raadgiveres Vak
len frem og tilbage med Hensyn til den Politik, der skulde følges, til
føjedes dog en Efterskrift til Ordren, hvori det, for det Tilfælde, at den
engelske Flaade blev Sejrherre i det Slag, som man ventede mellem den
og den nederlandske Flaade, og kom til Bergen for at angribe de neder
landske Ostindiefarere, befaledes ham alligevel at rette sig efler Ordren
af 23. Juli, dog kun hvis Englænderne optraadte høftigt og med den Re
spekt, som de skyldte Kongens Slotte og Havne. Vilde de angribe uden
Aftale med ham, skulde han gøre Modsiand 2.
Ogsaa ved det engelske Hof vakte Efterretningen om Affæren i Ber
gen naturiigvis stor Bestyrtelse, saa meget mere, som Karl II, da ingen
vidste Besked om det virkelige Forhold, i Verdens Øjne stod som den, der
havde krænket en neutral Magts Havn. Dei letteste vilde, som Talbot
foreslog, have været, ai man desavouerede de engelske Offcerer, der havde
Cliffords Beretning). Archaeologia XXII (1829) S. 33 —48. Bendixen, Beskri
velse og Dokumenter vedk. Kampen paa Bergens Vaag 1665 (Bergen 1896),
(Skr. udg. af Bergens hist. Foren. Nr. 2). 1 Becker, anf. St. II. 96 ff., 321 ff.,
377 ff. 2 Becker, anf. St. II. 470 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
