Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 1665. 29. April. Nr. 1.
foretagei Angrebet; derved vilde begge Kongers Ære være nogenlunde
reddet, forudsat at det lykkedes at bevare Hemmeligheden. Fra de en
gelske Seofficerers Side hævdedes dog, at Skylden udelukkende laa hos
Klavs Ahlefeldt. Karl II synes ogsaa at være bleven overbevist heroin og
beslultede nu at gøre en Ende paa de. langvarige Forhandlinger om Trak
taten med Danmark og tvinge Danmark over paa engelsk Side ved at
true med at offentliggøre det virkelige Forhold med Hensyn til Bergen
affæren, hvorved Frederik III unægtelig vilde blive mest kompromitteret.
I Slutningen af August sendte han derfor Sir Thomas Clifford, den
senere saa bekendte Cabalminister, der som ovenfor nævnt havde været
ombord paa den engelske Flaade ved Angrebet paa Bergen, til Køben
havn for at give en nøjagtig Beretning om hvad der var forefaldel og
se at bringe Forhandlingerne om Alliancen til Afslutning 1. Clifford kom
ved Midten af Sept. til København, og den 16. Sept. indgav han og Tal
bot i Forening en meget skarp Memoire 2. De erklærede heri at have
Ordre til at udlale den engelske Konges ringe Tilfredshed med den danske
Konges stadige Udsæltelser og Udflugter med Hensyn Ul Åfslutningen af
Traktaten med England og af Tripelalliancen mellem England, Sverrig
og Danmark. Kongen af England var ogsaa meget misfornøjet med Ud
faldet af Aktionen i Bergens Havn. Der kunde nok være en Del at sige
fra begge Sider for at vaske sig ren, men da den Maade, hvorpaa Eng
lænderne var blevne slaaede tilbage med store Tab, var til Vanære for
England, medens de Danske offentlig ligefrem roste sig af deres Sejr, var
der kan to Maader, hvorpaa den engelske Konges Ære kunde frelses.
Den ene var, at Danmark nu sluttede en nøje Alliance med England
mod Nederlandene, den anden var, ai Kongen af England maatte lade
Verden vide, at han ikke, som man nu beskyldte ham for, havde krænket
Folkeretten, da han søgte at trænge ind i en Vens Havn, eftersom det
var sket med den danske Konges Samtykke og efter en formelig Traktat
med denne. Denne Udvej vilde Karl II dog nødig gribe Ul, men kunde
blive nødt til det for at frelse sin Ære. Han kunde nu ikke lade sig
nøje med Neutralitet fra dansk Side, da den maaske nok kunde befri
Kongen af Danmark for Mistanke, men vilde vælte al Skylden over paa
ham, hvilket han ikke vilde fmde sig i. Den engelske Konge ventede der
for, at Danmark nu vilde erklære sig bestemt mod Nederlandene. Saa
snart det var sket, vilde de engelske Gesandter overlevere Kongen af Eng
lands Ratifikationer af Handelsiraktaten og den dertil hørende hemme
lige Artikel, som de havde med sig. De erklærede ogsaa, at de havde
Fuldmagt til at afslutte en Traktat om, at Kongen af England vilde ri
sikere den sidste Mand i sine Riger for at forsvare Danmark mod Ne
derlandene eller enhver anden Stat, der vilde angribe del. For at skaffe
1 Karl 11 s Haandskr. t. Fr. III 27/s 1665 (Engl. Acta S. 207). Fuldmagt
for ham og Talbot til at slutte en Traktat 29/e 1665 (Engl. Acta S. 207 b).
2 Engl. Acta S. 209.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
