Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1665. 29. April. 31
Nr. 1.
Midler til den danske Flaades Istandsættelse foreslog de, at Kongen skulde
bemcegiige sig alle de rigtladede nederlandske Handelsskibe, der befandt
sig i hans Havne. Vilde den danske Konge ikke gaa ind paa at erklære
sig mod Nederlandene og slutte sig Ul England, saa Kongen af England
sig nødt til at gribe til Midler, som sikkert ikke vilde behage Kongen af
Danmark.
Den 18. Sept. fandt der i Anledning af denne Memoire en Konfe
rence Sted mellem de to engelske Gesandter og Hannibal Sehesled og
Kristoffer Gabel. De sidste hævdede bestemt, at Skglden for Forhand
lingernes langsomme Gang ikke kunde tilskrives Danmark. Talbot havde
hele Tiden erklæret, at det ikke var Englands Mening at ville drage
Danmark ind i en Krig mod Nederlandene, men saasnart man skulde
til al opstille Arlikler til en Alliancetraktat, havde han stadig forlangt
Ting, der absolul vilde føre til Danmarks Inddragelse i Krigen. Planen
til Overfaldel i Bergens Havn var ikke, som Clifford vilde paastaa, ud
gaaet fra Danmark, men del var Talbot, som først havde foreslaael det,
hvilket denne ogsaa seiv indrømmede. Skglden for det uheldige Udfald
faldt udelukkende paa de engelske Officerer. Hvad Danmarks Erklæring
mod Nederlandene angik, mente de engelske Gesandter, at Kong Frede
rik III skulde kræve Satisfaktion for sine Fordringer inden en bestemt
kortere Tid og stille Fordringerne saa store, at Nederlænderne ikke vilde
gaa ind paa dem. Naar disse nægtede det, kunde Frederik III beslag
lægge de nederlandske Handelsskibe. England var i saa Tilfælde villig
til at gde Forskud paa de Varer, som fandies i de nederlandske Skibe,
og hjælpe Kongen med Skibe, hvis han ikke seiv havde Skibe nok til at
bemægtige sig de nederlandske Skibe. Sehested og Gabel bemærkede her
til, al Kongen saa vidt muligl maatte søge at redde sin Ære, naar han
skulde foretage et saadant Skridt, og han maatte først vide, hvad Hjælp
han kunde vente sig af England, da Beslaglæggeisen jo sikkert vilde
føre til Krig med Nederlandene og han ikke for et muligt Byltes Skyld
kunde indlade sig paa en saadan. Talbot erklærede hertil, at Kongen af
England ikke forlangte, ai den danske Flaade skulde løbe ud og forene
sig med den engelske. Danmark skulde kun udruste sin Flaade og for
svare sig seiv, hvis det blev angrebei. Til Udrustningen vilde England
give 30,000 Pd., at betale til Foraaret, da Danmark ingen Brug havde
for dem nu til Vinter. Ved Beslaglæggeisen af de nederlandske Handels
skibe vilde Kongen desuden faa rige Midler i Hcende. Karl II vilde ialt
betale Danmark 50,000 Pd., deraf 10,000 Pd. i al Slags Krigsammunition
straks efter Traktalens Afslutning. De to danske Underhandlere gjorde
Fordring paa, at Danmark ogsaa skulde have Subsidier i Fredstid.
I en følgende Konference Dagen efter forlangte de danske Under
handlere, at de engelske Gesandter skulde stille Forslag til en Traktat, og
den 21. Sept. indgav disse ogsaa UdkasP til en saadan. Begge Konger
1 Engl. Acta S. 211.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
