Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 1665. 18. Okt Nr. 2.
affection. En quoy faisant V. M. se pourra promettre que non
pas seulement cette garantie, mais Tautre encore, sera ratifiée
par le roy, mon maistre. Le 22 de Juillet 1665.
3.
1666. l./ll. Febr. (Haag). Alliancetraktat mellem Danmark-
Norge og Nederlandene; med dertil hørende hemmelige Ar
tikler og Biakt.
I Aarene efter 1660 opstod i Danmark en ikke ringe Misstemning
mod Nederlandene. Den skrev sig for det første fra Nederlandenes Op
træden under Krigen mod Sverrig, særlig i dennes sidste Afsnit. Man
var i Danmark tilbøjelig til at mene, at det egentlig var Nederlandenes
Skyld, at Danmark var kommet i Krig med Sverrig. Karl Gustavs For
bitrelse mod Danmark opstod i Granden først, da Danmark i 1656 slut
lede sig til Nederlandene for at hjælpe Danzig. Ved Elbingtraktaten
havde Nederlandene saa ladt Danmark i Stikken og adsonet sig med
Sverrig, der derefter kastede sig over Danmark. Denne Fremstilling af
Forholdet var unægtelig noget skæv, men nægtes kunde det ikke, at dei
nederlandske Gesandlskab med Konrad v. Beuningen i Spidsen, der i
Aarene 1656—57 havde opholdt sig i København, havde animeret den
danske Regering ret stærkt til Krig mod Sverrig, og at Nederlandene
siden, under Henvisning til, at Danmark seiv havde erklæret Krigen, ikke
havde ydet Danmark den i Traktaten af 17. Juni 1657 fastsatte Iljælp,
der formelt ogsaa kun skulde ydes, naar Danmark blev angrebet. Under
den anden Svenskerkrig havde Nederlandene ganske vist, særlig i Begyn
delsen, ydet Danmark en ikke ringe Støtte, dels ved Pengelaan, dels ved
Undsætningen Ul København. Man mente dog i Danmark, at Nederlan
dene ikke fuldtud havde ydet den Hjælp, de var forpligtede til, og at de
navnlig i Krigens sidste Afsnii, ved ikke at ville lade den nederlandske
Flaade føre Danmarks og dets Forbundsfællers Tropper over til Sjæl
land, dels havde forlænget Krigen, dels havde en Hovedskyld for, at
Danmark ved Freden i København ikke havde opnaaet en gunstigere Re
vision af Roskildefreden. De havde iværiimod nærmest sluttet sig til
Danmarks Modstandere England og Frankrig, ganske vist væsentlig af
Frygt for at komme i Krig med England.
Denne fra Krigen avlede bitre Stemning forøgedes nu efter Krigens
Slutning ved forskellige Stridigheder. Først og fremmest var der de
evindelige Stridigheder om den norske Trælasttold. Medens Kristianopel
traktaien afl3. Aug. 1645 havde fastslaael, at Trælasiiolden indtil nærmere
Overenskomst skulde betales efter den i 1628 gældende Takst og beregnes
stykkevis, var Danmark ved Traktaten af 2. Febr. 16J7 gaaet ind paa,
al Tolden skulde betales efter Skibenes Dræglighed, 1 Rdlr. for hver Læst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
