Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
1666. l./ll. Febr.
Nr. 3.
med Fradrag af en Femtedel af Skibets Drægiighed, da Skibet ikke kunde
stuves saa stærkl med Trælast som med anden Last. Man blev i Dan
mark snart klar over, at denne Form for Toldens Betaling var til Skade
for de danske Toldindtægter, og hertil kom, at de nederlandske Skippere
paa forskellige Maader segle at bedrage den danske Stat for Told. Sær
lig klagedes fra dansk Side over, at man i Nederlandene begyndte at
bygge Skibene paa en hell anden Maade end tidligere, saaledes al Længde,
Bredde og Dybde nok var den samme som fer paa de Steder, hvor Maa
lingen af Skibene efter Traktaten skulde foretages, men for og agter
gjordes Skibene bredere og dybere end fer, saa de i Virkeligheden kom
til at rumme mere og efter de Danskes Paastand mere lignede Pakhuse
end Skibe. Nogle Skippere smed endog Maalebrevene bort og udhuggede
de paa Skibene indbrændle Maal, hvorefter de ved Bestikkelser fik Tol
dere og Maalere Ul at udfærdige nye Maalebreve, der angav Drægtig
heden mindre, end den egentlig var. Fra dansk Side hævdede man end
videre, at der ikke var nogen Mening i at afkorte en Femtedel i Dræg
tigheden, da Skibene kunde have og ogsaa havde en stor Overlast af
Tømmer. Det var ogsaa urimeligl at beregne Drægtigheden efter Salt
last, da Salt var saa tungt; den burde beregnes efter en mellemtung Last
som f. Eks. Rug eller Hvede. Disse Klager havde den danske Regering
fremført i adskillige Aar, og den 5. April 1658 havde Henrik Villumsen
Rosenvinge sluttet en Overenskomst (se Danmark-Norges Traktater V.
246 ff.) med Nederlandene om, at der kunde kræves en Eftermaaling af
Skibene, men den førte ikke til nogen Bedring af Forholdet, og jo mere
den danske Regerings finansielle Vanskeligheder voksede, jo mere høj
lydte blev dens Klager over de nederlandske Toldbedragerier i Norge.
Fra nederlandsk Side klagedes ogsaa over Toldbehandlingen i Norge
og i Sundet. Hollands og Westfrieslands Stater havde i 1657 og 1658 laant
den danske Krone 4-00,000 Rdlr., der skulde forrentes med 5 p. C. og
afdrages med 40,000 Rdlr. aarlig, naar Krigen var endt. Da der ikke
næredes synderlig Tillid til den danske Stats Betalingsevne, havde de
nævnte Stater for ai sikre sig sat den Bestemmelse ind, at Renter og
Afdrag kunde indeholdes i den Told, der skulde betales i Norge og Sun
det. De nederlandske Skippere skulde fremlægge Bevis for, at de før
deres Afsejling fra Nederlandene havde betalt Tolden dér, og disse Be
viser skulde de norske og danske Toldere modtage som Betaling for Tol
den. Nederlandene klagede nu over, at Tolderne i Norge ofte nægtede
at modtage Toldsedlerne som Betaling, og at Tolderne i Øresund trods
de fremviste Toldsedler visiterede de nederlandske Skibe og uretmæssig
opholdt dem, hvis de ikke vilde betale dem noget ekstra. Fra dansk Side
benægtede man naturligvis dette og hævdede, at Visitalionen var absolut
nødvendig, da Skibene meget ofte havde fere Varer inde, end der stod
opførl paa Toldsedlerne 1.
1 Resident Jakob le Maire’s Memor. 10f 1664; Tolddirektør Markus Mei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
