Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
1666. l./ll. Febr.
Nr. 3.
Hl ai forhandle om en Udvidelse af disse Trakiaier. Generalstaierne on
skede helst Hjælpen i Penge, Tjære, Beg, Master og andei Skibstilbehør.
Amerongen kom til København 3. Maj. Efter at han havde haft
Audiens hos Kongen den 5. Maj, udnævntes Kansler Peder Reedtz, Hen
rik Villumsen Rosenvinge og Generalpostmester Povl Klingenberg til at
forhandle med ham. Den Instruks 1, der 22 Maj opsattes for disse, lovede
dog ikke nogel godt Resultat. De skulde indtrængende forestille Ame
rongen, at det Danmark, som Generalstaierne nu krævede Hjælp af i
Henhold til Traktaterne af 1649 og 1657, var et helt andei end det
Danmark, med hvilkel disse Traktater sluttedes. Freden i København,
som Generalstaierne trods Kongens Protest hjalp til med at faa i Stand,
havde berøvei Kongen alle Midler til at yde Generalstaierne Hjælp. Paa
Grund af sin farlige Stilling havde Kongen siden set sig nødsaget til at
slutte Traktater med andre Magter, med England i 1661 og med Frank
rig i 1663, og derved paataget sig visse Forpliglelser, dog ikke mod Ne
derlandene. Da Kongen formodede, at det ikke var Generalstaternes
Hensigt at indvikle ham i en Krig, vilde han gerne høre, hvilke Forslag
Amerongen havde at stille. De danske Kommissærer skulde hævde, at
Plakaten af 21. Febr. ikke i nogen Maade stred mod Art. 13 i Traktaten
af 29. Sept. 1649, som den slet ikke havde noget at gøre med. De maatte
for enhver Pris undgaa at give noget kategorisk Svar angaaende Hjælpen.
I den første Konference indskrænkede Peder Reedtz sig til at udtale
sin store Beklagelse over den mellem Nederlandene og England udbrudte
Krig, der vilde skade Kongen af Danmarks Handel og Told meget. Ved
den sidste Krig var Danmark ogsaa kommen i stor Gæld. De vilde dog
na høre, hvilke Forslag Amerongen havde at stille. Amerongen udtalte
sin Forbavselse over denne Erklæring, da han havde ventet et positivt
Svar om Hjælpens Ydeise. Han bad nu om at faa en bestemt Erklæring.
Efter nogen Raadslagning erklærede de danske Kommissærer med megen
Beklagelse, at del paa Grund af Rigeis Udmattelse var umuligt at yde
den forlangte Hjælp. De vilde aflægge Rapport for Kongen og indhente
nærmere Ordre. Amerongen krævede ogsaa Tilbagekaldelse af Plakaten
af 21. Febr. eller i alt Fald en Erklæring om, at den ikke skulde gælde
for Generalstaierne.. I en følgende Konference udtalte de danske Kom
missærer, at den danske Konge gerne vilde forblive i Venskab med Ne
derlandene, og at det udelukkende skyldtes manglende Evne, naar han
nu ikke opfyldte de med disse sluttede Traktater, hvilket Nederlænderne
til Dels seiv var Skyld i ved at have tvunget ham til at slutte Freden i
København. Den vanskelige Stilling, hvori han var bleven bragt ved
denne Fred, havde ogsaa tvunget ham til i 1661 at slutte en Traktat med
England, hvori han havde maattet paatage sig en Forpligtelse til ikke at
hjælpe Englands Fjender. Plakaten af 21. Febr. var i enhver Henseende
1 Nederl. A. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
