Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 1666. 1./11. Febr. Nr. 3.
lovlig og berettiget. Amerongen var natarligvis alt andet end tilfreds
med denne Erklæring og gjorde opmærksom paa, at Generalstaterne ikke
i nogen Maade kunde gøres ansvarlige for Københavnerfreden, da de
endog var blevne udelukkede fra Mæglingen. Det var England og Frank
rig, som havde Ansvaret for den, og Generalstaterne kunde ikke tænke
sig, at Frederik III ved Traktater med disse Magter vilde lade sig afholde
fra at yde sin gamle Forbundsfælle, der havde ydet ham saa megen Un
derstøttelse, den traktatmæssige Hjælp. Generalstaterne anmodede om at
faa denne i Penge eller i Varer, men vilde Danmark, ligesom i Traktaten
af 8. Febr. 1653 med Nanning Kaiser, love at udrusle 20 Orlogsskibe og
brage dem til ai sikre den nederlandske Skibsfart i Øresund og Bæltet
og paa Norge, kunde denne Udrustning betragtes som Vederlag for de
6000 Mand. Blev Udrustningen af Skibene dyrere, kunde Generalstaterne
ogsaa nok gaa ind paa at yde nogle Subsidier. Saa snart Kongen havde
erklæret sig villig hertil, vilde Amerongen sende Forslaget til Generalsta
terne og skaffe sig Fuldmagt til at forhandle om det. Plakaten maatte
Amerongen stadig kræve kaldt iilbage, da den i Virkeligheden var til
Gavn for Englænderne.
Forhandlingerne fortsatles i Juni og Juli Maaneder. De danske
Kommissærer maatte stadig erklære, at Kong Frederik III ikke kunde
give nogel kategorisk Svar angaaende den begærede Hjælp, forinden der
var forelaget en almindelig Likvidation af begge Landes Gældsfordringer
paa hinanden, saa Kongen kunde vide, hvorledes han stod med Neder
landene. Det var forgæves, at Amerongen gjorde gældende, ai del for
mentlig ikke kunde have saa stor Hast med Likvidationen, medens det
havde det med Hjælpen. De danske Kommissærer overgav derefter Ame
rongen en Liste over de danske Fordringer, men da den var affattet paa
Dansk, forstod Amerongen ikke et Ord af den. Da han forlangte den
overgivet paa Fransk, Nederlandsk eller Højtysk, erklærede de danske
Kommissærer, ai den danske Regering i den senere Tid var gaaet over
til at brage Dansk i Forhandlingerne med fremmede Gesandter; det var
saaledes Tilfældet med dem engelske Gesandt. Endelig overgaves Listen
ham dog paa Fransk 1. Der opførtes heri: 1. Resterende Subsidier med
Renter 14-3,278 Rdlr.; 2. Resttilgodehavende for de i 1652 opbragte danske
og norske Skibe 51,114- Rdlr.; 3. Erstatning for den ved Opløsningen af
de i Nederlandene hvervede Tropper tilføjede Skade 120,000 Rdlr.; 4-. Er
statning, fordi Nederlandene ikke i rette Tid havde sendt den traktat
mæssige Hjælp, 290,000 Rdlr.; 5. Erstatning til de fyenske Købstæder for
deres Underhold af de nederlandske Hjælpelropper 130,000 Rdlr. End
videre anførtes Underholdningen i et helt Aar af Kongens og hans Al
lieredes Tropper i Jylland, fordi Nederlandene forhindrede Afsejlingen
til Danmark af de af Gabriel Marselis lejede Transportskibe, hvilket beløb
1 Aitzema, anf. St. XI. 1157 —63.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
