Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 1666. l./ll. Febr. Nr. 3.
derfrå af Frankrig. Klingenberg skulde dog forlange en kategorisk Re
soluiion af Generalstaterne inden 1 4 Dage efter Overleveringen af hans
Memorial og maatte ikke lade sig holde hen med Udflagier. Mærkede
han, at han ikke kunde faa en saadan, skulde han straks begive sig fra
Haag Ul Amsterdam og der afvente nærmere Ordre.
Klingenberg afrejste i al Hemmelighed fra København Nalten mel
lem den 26. og 27. Sept. og kom til Haag den 19. OFL, huor han mod
tog en nærmere Instruks 1. Hvad de gensidige Gældsfordringer angik,
var det egentlige Formaal at faa alle Fordringer likviderede mod hinan
den, saa ingen af Parterne i Fremtiden kunde gøre Krav af nogensom
helst Art gældende, dog skulde han, saa vidt muligt, se at opnaa, at de
Subsidier, som Generalstaterne resterede med, blev betalt kontant af disse.
Han skulde gøre sig al Umage for at faa den norske Toldtraktat af 2.
Febr. 1647 ophævet, saa Kongen ligesom andre Polentater kunde faa
frie Hænder til seiv at fastsætte sin Told. Viste Generalstaterne Tilbøje
lighed til at aftøse Øresundstolden med en bestemt aarlig Sum, maatte
han gaa ind paa en ng Redemptionstraktal. Aftøsningssummen skulde
sættes til 100,000 Rdlr., og de i den tidligere Redemptionstraktal inde
holdte Artikler, der stred mod Kongens Suverænitet, skulde udelades eller
ændres. Med Hensyn til Stridighederne mellem det dansk-afrikanske
Kompagni i Gluckstadt og det hollandsk-vestindiske Kompagni maatte
han gaa ind paa, al de gensidige Fordringer for tilføjet Skade ophæve
des mod hinanden, men det danske Kompagni skulde beholde Pladserne
Frederiksborg og Christiansborg og Logen paa Cabo Corso og have fuld
stændig fri Handel paa disse Steder. Hvis Generalstaterne krævede Be
taling af de private Gældsfordringer, som nogle af deres Undersaatter
havde paa Kongen, og som til Dels var anviste paa de resterende Subsidier,
skulde han se at faa disse Fordringer ophævede sammen med de almin
delige Fordringer, men kunde det ikke opnaas, skulde han søge at faa
det ordnet saaledes, at de blev likviderede mod den Skade og den Bekost
ning, som Kampen i Bergen havde paaført Kongen og hans Undersaatter.
I Tilfælde af, at Generalstaterne stadig i Kraft af de tidligere Traktater
krævede Hjælp af Kongen mod England, skulde han ligesom tidligere
gøre gældende, at Kongen ikke var i Stand til at yde saadan Hjælp, og
desuden fremhæve, at efter Amerongens eget Udsagn havde Kongen ved
den Beskyttelse, han i Bergen havde ydet de nederlandske Handelsskibe,
ydet mere end tredobbelt Hjælp. Han skulde betyde Generalstaterne, at
saafremt de ikke vilde tilfredsstille Kongen for hans Fordringer, vilde
denne meget mod sin Vilje være nødt til at antage de af England gjorte
Tilbud, men naar Spørgsmaalet om Kongens Fordringer ellers blev ord
net, vilde han være tilbøjelig til at slutte Alhance med Generalstaterne.
Kongen vilde mod Hjælp fra Generalstaterne med Skibe og Penge for
1 Instruks 10/io 1665 (T. K. U. A. Kone. t. Instrukser)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
