Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3. 1666. l./ll. Febr, 75
pligte sig til at udruste 4-0 Skibe og med dem beskgtte sine Riger og
Strømme. Hvis en anden Magt i denne Krig sluttede sig til England til
Sos, vilde Kongen understøtte Nederlandene med de 40 Skibe, men dog
kan paa sine egne Strømme. Beregnet efter samme Forhold som i den
med Nanning Kaiser sluttede Traktat, vilde de Subsidier, som Generalsta
terne nu skulde betale, beløbe sig til 168,000 Rdlr. aarlig, men da denne Be
regning var for lav og Kongen desuden maatte holde en betydelig Styrke
Hl Lands, skulde Klingenberg forlange de 168,000 Rdlr. forhøjet. Der
skulde gives et Forskud paa 400,000 Rdlr. ved Traktatens Afslutning og
Subsidierne skulde betales kvartalsvis, da det ellers var Kongen umuligt
at foretage saa store Udrustninger til Lands og til Vands. Hvis der var
nogen Udsigt til et heldigt Resultat og den franske Ambassadør i Haag
anmodede ham om at forlænge de 14 Dages Frist, maatte han gaa ind
paa at blive endnu i 14 Dage.
Straks efter sin Ankomst til Haag 1 henvendte Klingenberg sig til
den franske Ambassadør, Grev d’Estrades, der meddelle ham, at han
allerede tidligere havde faaet Ordre til i alt at varetage Kongen af Dam
marks Interesser, men at Generalstaterne havde udsat ul nærmere For
handling til Klingenbergs Ankomst. Nogen Udsigt til Fred mellem Eng
land og Nederlandene var der efter hans Mening ikke, da Kongen af
England slet ikke vilde høre paa de Fredsforslag, Frankrig stillede.
Efterat Klingenberg derefter havde overleveret sit Kreditiv til Præsidenten
for Generalstalernes Forsamling og meddell, al han var kommen for ai
forhandle med Generalstaterne om de gensidige Gældsfordringer, da Ame
rongen ikke havde haft tilstrcekkelig Fuldmagt i København og derfor
havde foreslaaet Frederik III at sende en Gesandt til Haag, bad han om
Ldnævnelse af Kommisscerer til Forhandling. Der udncevntes derefter
24. Okt. 8 Kommisscerer til at forhandle med ham med Hr. v. Ommeren
som Formand, men denne foreslog at udscette Forhandlingerne lidt, da
v. Amerongen, der var en af Kommisscererne og var særlig kendt med
de tidligere Forhandlinger i København, venledes til Haag om nogle Dage.
Da Klingenberg seiv mente, at Amerongens Nærværelse var meget ønske
ttg> gik han ind derpaa. I sin første Samtale med v. Ommeren havde.
Klingenberg faaet det Indtryk, at der var godt Haab om et heldigt Ud
fald, da Nederlandene i Øjeblikket var i Nød og ikke kunde støde alle
fra sig. Da det jo imidlertid væsentlig kom an paa, hvorledes den ledende
Statsmand, Raadspensionæren Johan de Witt vilde stille sig, søgte Klingen
berg at faa en Samtale med denne, men han undskyldte sig stadig med
sine mange Forretninger. Endelig den 31. Okt. aflagde de Witt Klingen
berg et Besøg. Han udtalte sig ret undvigende og lod, som om han ikke
Den følgende Fremstilling af Klingenbergs Forhandlinger i Nederlandene
er væsentlig bygget paa hans Gesandtskabsjournal 1665 —67 (Nederlandene C),
hvori ogsaa hans Relationer til Kongen er indførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
