Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Nr. 3. 1666. l./ll. Febr.
Hensyn til den fnldstcendige Likvidation af de gensidige Fordringer.
Han vilde gaa ind paa at lade de 400,000 Rdlr. til Hollands og West
frieslands Slater forblive udenfor, men de 120,000 Rdlr. til Købmændene
i Amslerdam skulde falde bori, og alle Kongens Fordringer til Nederlan
dene skulde gaa til Voldgiflskendelse af den franske Konge. Blev Gene
ralstaterne Kongen noget skyldig, skulde de 400,000 Rdlr. afkvittes deri.
Da det kunde blive vanskeligt at faa Subsidien af Generalstaterne til Ud
rustning af 40 Orlogsskibe, vilde Kongen nøjes med Subsidier til Udrusl
ning af 30 Orlogsskibe, mod at Generalstaterne saa overlod ham 10 Or
logsskibe. Da der ikke var megen Udsigt til, at Sverrig vilde erklære
sig mod Nederlandene, som England havde lovet, og Kongen i alt Fald
ikke længere kunde vente paa denne Erklæring, da han derved vilde ud
sætte sig for at miste begge Parters Venskab, skulde Klingenberg og Cha
risias aden yderligere Opsættelse slutte Traktat med Generalstaterne paa
saa gunstige Vilkaar som mutigt. Hannibal Sehested seiv skulde straks
rejse til Frankrig dels for at bringe Garantien for Traktaten med Neder
landene i Orden, dels for al udvirke Subsidier ogsaa fra Frankrig, saa
Kongen tillige kunde blive sat i Stand til at ruste sig til Lands.
Hannibal Sehested, der allerede inden Modlagelsen af Ordren af 9.
Dec. om at blive i Nederlandene og overtage Overledelsen af Forhand
lingerne, havde taget Afsked med Generalstaterne og begive.t sig til Delfi,
var noget betænkelig ved at vende tilbage og vilde øjensynlig helst fort
sætte sin Rejse til England, saa meget mere som han ikke kom særlig
godt ud af det med Klingenberg, og det var Klingenberg og Charisius og
ikke ham, der havde Fuldmagl til at afslutte Traktaten 1. Klingenberg
og Charisius, der gerne saa Hannibal Sehested fjærnet fra Forhandlin
gerne i Nederlandene, styrkede ham i hans Beslutning og fremhcevede, at
hans Tilbagevenden vilde give Anledning til mange Tanker og sikkert
bidrage Ul at gøre Nederlænderne stivere i Forhandlingerne med Dan
mark. Da der var kommen Eflerretning om, at det var ved at gaa i
Orden mellem Frankrig og England, mente de, at Sehested trods Kon
gens Ordre alligevel skulde rejse videre Ul Ostende og der afvente, om
del kom til Brud mellem Frankrig og England 2. Sehesled kom ikke
mere til at deltage i Forhandlingerne i Nederlandene, men rejste efter
Modlagelsen af Kongens Ordre af 19. Dec. i Januar 1666 til Paris.
Klingenberg havde IS. Dec. sendt et Projekt til den egentlige Alli
ancetrakiat hjem. Dette tilbagesendtes ham 30. Dec. med Kongens Æn
dringer 3 : Kongen vilde straks efter Ralifikalionen af Traktaten lade ud
gaa borbud mod og saa vidt muligt ogsaa forhindre, at engelske Orlogs
skibe, saalænge Krigen varede, kom i hans Havne og paa hans Strømme,
særlig Kattegatlel, Sundet og Bælterne, dog gjaldt det ikke for engelske
H. Sehesteds Rei. 11/12 1665 (Nederlandene B). 2 Klingenbergs Rei.
10,12 1665. 3 Nederlandene A II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
