Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 3.
82 1666. l./ll. Febr.
Koffardiskibe, der frii maatie sejle paa Kongens Strømme og i Østersøen,
naar de ikke var bevæbnede med mere end en 10-12 Kanoner. Kongens
Havne og Strømme skulde staa aabne for de nederlandske Orlogs- og
Koffardiskibe og for deres Kommisfarere med deres Priser dog maae
de ikke angribe engelske Koffardiskibe paa Kongens Gebet. Kongen lovede
at udruste sin Flaade og forsiærke den til 40 Skibe, dog skulde Reder
lænderne saa ogsaa stille et Anial Skibe, da de 40 Skibe ikke var i -
strækkelige til al beskytte de nederlandske Handelsskibe A ederlandene
skulde seiv underhalde de af dem stillede Skibe, der skulde staa hl Kon
gen af Danmarks Disposition, saalænge Krigen varede, og desuden aai-
Ua betale Danmark 600,000 Rdlr. i 2 Terminer, den ene Halvdel sti aks
efter Raiifikationen og den anden Halvdel 6 Maaneder e/er. ev om
Krigen sluitede inden Vdløbet af det første Aar, skulde Sabsidierne be
tales for hele Åaret. Da Generalstaterne ikke saa sig i Stand til at give
Kongen af Danmark Subsidier til Rustninger til Lands mlde Kongen
lade sig nøje med, at de, som de havde tilbudt, overdrog de Subsidiei, de
havde tilgode hos Frankrig, til Danmark, den ene Halvdel at betale sna
rest og den anden Halvdel til næste Aar, alt uden Afgang i de Subsidier,
de seiv skulde betale. De skulde formaa Frankrig til at gaa ind hei paa.
Hvis Danmark blev angrebet af England, skulde Nederhindene komme
det til Hjælp med hele deres Magi, blev det angrebet af nogen af Eng
lands AUierede, skulde Nederlandene betale dobbelte Subsidier og begynde
Krig mod Ångriberen. I Tilfælde af Angreb efter Freden paa Grund af
dette Forbund, skulde Generalstaterne ogsaa hjælpe Danmark med al
deres Magt. Ingen af Parierne maaite slutte Fred uden den anden Pai ts
Vidende og Samtykke og uden at denne optoges den og fik Satisfakhon
Traktaten skulde dog kun have GyIdighed, hvis Frankrig garanterede
den, erklærede England Krig og forpligtede sig td ikke at slutte Fred
uden Generalstaternes og Danmarks Samtykke.
Da Kong Frederik III imidlertid var klar over, at det kunde volde
Vanskelighed at faa det hele bevilget, præciserede han i en medfelgende
Ifr veIsTsine fdersle Belingelser: En absolut Betingelse for Traktaten
fa, Franfigs Krigserklæring Ul England og en Forpligtelse ra dets
Side til at garantere Traktaten, hjælpe Kongen af Danmark baa.de ande
00 efter denne Krig med al dels ilagt mod Angreb og ikee e
ude,! Danmarks og NederlandenesSamtykkeGeneralstaterne
000 000 Rdlr aarlic, i Subsidier og laane Kongen mmdst 10 KrigsskWe
fl Zlp fl de lo Skibe,han skålde Vi,de
lene ide el Forskad paa 300,000 Rdlr. end stdle disse Skibe maatie K ,
aenberg gaa ind derpaa. Forskaddet skulde indeholdes med en Tiedjedel
de første 3 Aar, Subsidier. Varede Krigen ,kke saa
Forskaddet ikk, betales lilbage eller i alt Fald kun saa hdl som mul,gl.
1 Fr. III t, Klingenberg so/ia 1665 (Kopib. o. Ordi. Nederl. C.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
