Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1666. l./ll. Febr. Nr. 3.
84
at de 120,000 Rdlr. blev afskrevne paa Generalstatern.es Fordring til
Frankrig’.
Da Grev d’Estrades havde meddelt de Witt, at Frankrig vilde betale
de 120 000 Rdlr., erklærede de Witt til Klingenberg, at han i direkte Sub
sidiar fra Nederlandene kan kunde gaa til de tilbudte 480,000 Rdlr., men
vilde anvise de resterende 120,000 Rdlr. paa Fordringen hos Frankrig.
Smere erklærede han, at han ogsaa vilde kunne give Afkald paa denne
Anvisning, da Generalstaterne jo alligevel skulde være Garant for de
120,000 Rdlr., og aden videre sætte de nederlandske Snbsidier hl 600,000
Rdlr. hvilket Klingenberg saa tilsidst foretrak. Forskad paa Subsidierne
med Fradrag i de følgende Åar vilde Generalstaterne derimod ikke give,
men straks efter Ratifikationen betale 300,000 Rdlr. af det første Aars
Snbsidier. _
Stor Modstand mødte den danske Fordring om, at engelske Koffaidi
skibe frit maatie komme i Kongens Havne og sejle paa Kongens Strømme.
Klingenberg henviste til, at en saadan Bestemrnelse var ganske nødvendig
af Hensgn til Sverrig. I Praksis vilde Braddet med England alligevel
komme. Da man i England havde anholdt den danske Konges Under
saatters Skibe, maatte Kongen afDanmark som Retorsion gøre det samme
med de engelske Skibe. De Witt foreslog da, ai man i selve Traktaten
nok kunde fastslaa Reiten for alle Koffardiskibe, ogsaa de engelske, til
frit ai sejle paa den danske Konges Strømme, men i en hemmelig Ar
iikel forbgde deF.
De Witt og Amerongen, der af de øvrige Kommissærar var bemyn
digede til i Forening med Klingenberg at opsceite de forskellige Tiak
taler, tog nu fat paa dette Arbejde, da Klingenberg ikke mente at kunne
opnaa sgnderligt mere. Ångaaende selve Hovedtraklaten (A) var der
ikke væsenllig Uenighed, og Amerongen overgav den 15. Jan. et L dkast
baade Ul denne og Ul de sekreie Artikler. Klingenberg gjorde nogle mindre
Bemærkninger hertil og søgte navnlig ai udirgkke sig meget forsigtigt
angaaende et eventuelt Brud med England. Herover blev dog baade
Amerongen og de Witt slærkt aliererede og erklærede, at hvis man fra
dansk Side ikke gik alvorligt til Værks, men vilde holde sig en Bagdør
aaben, kunde der ikke blive noget ud af det hele. Klingenberg hævdede,
at naar den danske Konge lod de engelske Orlogs- og Koffardiskibe an
gribe i og omkring Øresund, hvis de kom der, var dei Brud nok, men
hermed vilde de Witt og Amerongen ikke lade sig nøje. Klingenberg
maatte da tilsidst gaa ind paa, at Kongen af Danmark sammen med
Frankrig og England skulde erklære England aaben Krig. Dog skulde
dette ikke oplages i den egentlige Traktat, men i de hemmehge Artikler
1 Lettres, Memoires et Negociations de Monsieur le Comte d Estrades
<Nouv. Ed. 1743) III 369 ff., 508 ff, 574 ff., 585 ff, 606, 609 ff., 618 ff., 624 ff.;
IV. 1 ff., 10 ff, 16 ff, 31 ff, 38. 3 Rei. 5A, 8/i 1666.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
