Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
1666. l./ll. Febr.
Nr. 3.
(B), der tillige skulde indeholde nærmere Bestemmeiser om Forening af
de kontraherende Magters Flaade, Deling af Byttet og Tilladelse for huer
af Parterne til at angribe Fjendens Skibe paa hinandens Strømme og i
hinandens Havne. Tillige optoges heri en Bestemmelse om, at i Fald
Sverrig tiltraadte denne Ålliance, kunde Skibenes Antal eventuelt ned
sæties fra 40 til 20, og Subsidierne fra 600,000 Rdlr. til 300,000 Rdlr.
Da Generalstalerne i selve Traktaten forbeholdt sig Ret til at stille og
underhalde 8 Orlogsskibe mod Afkortning i Subsidierne, opsattes en nær
mere Ouerenskomst (C) heroin og om Skibenes Størrelse, Udrustning, Be
manding etc. 1
Med Hensyn til Traktaten (Nr. 4) om en cendret Maaling af de ne
derlandske Skibe og om Tolden i Norge, var der endnu nogen Strid an
gaaende Beregningen af Læstens Størrelse. Klingenberg holdt stadig paa
3000 Pund, de nederlandske Kommissærer paa 4000 Pund. Det var sær
lig Provinsen Holland, der holdt stærkt herpaa, medens de andre Staler
mente, at man ikke kunde lade Sagen strande paa delte Spørgsmaal.
Man hørte da de forskellige Admiraliteter, der foreslog Læsten sat til
3500 Pund eller Tolden forhøjet fra 1 Rdlr. Ul Pla Rdlr. pr. Læst og
Læsten sat til 4000 Pund. Klingenberg valgte det sidste, da han mente,
at Skipperne ellers vikle føre hæflige Klager over, at Læsten var sat for
lavt. Angaaende Stridighederne i Guinea mellem det dansk-afrikanske
Kompagni og det hollandsk-vestindiske Kompagni gik de nederlandske
Kommissærer ind paa et af Klingenberg opsat Udkasl til Traktat (Nr. 5),
ligesom de ogsaa lovede, at de fra 1654 resterende Subsidiepenge skulde
blive betalt i Løbet af kort Tid. Angaaende de gensidige Gældsfordringer
(Nr. 6) blev man enig paa det tidligere aftalte Grundlag, at de likvidere
des mod hinanden, med Undtagelse af de to Poster paa 400,000 Rdlr. til
Hollands og Westfrieslands Staler og de 120,000 Rdlr. til Amsterdam,
som Kongen af Danmark skulde betale. Til Gengæld maatte denne for
beholde sig to af sine Fordringer, hvorom den franske Konge skulde af
sige en Voldgiflskendelse. Ligeledes blev man enig (Nr. 1) om Betaling
i 3 Aar,1667—69, af de private Gældsfordringer, som nogle nederlandske
Købmænd havde tilgode for Varer, der i 1658 og 1659 var blevne ud
tagne af deres Skibe i København efler den danske Konges Ordre 2.
Alt beroede nu paa det officielle Brud mellem Frankrig og England
og den franske Konges Garanti mod Angreb i Anledning af Alliancen.
D’Estrades havde førsl faaet en Bemyndigelse til at afgive en saadan
Garanti, men kun mod Angreb fra Englands Side, medens der fra dansk
Side forlangtes Garanti mod alle og enhver, der vilde angribe Danmark
for den na oprettede Traktat; denne Garanti skulde ogsaa gælde, hvis
England eller nogen af dels Allierede efler Fredens Slutning angreb
Danmark 3. Da d’Estrades ikke turde gaa ind herpaa, maatte han ind
1 Rei, 19/i 1666. 2 Klingenbergs Rei, 22/i, 25/i, 27/i, 20/i 1666. 8 Projekt
til Garanti, sendt Markus Gjøe i Paris (Frankr. C. Prot. o. Ordrer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
