Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 1666. 23. Maj. Nr. 8.
af Brunsvig-Lyneborg og Landgrevinden af Hessen-Cassel heller ikke
vilde være med i den mere omfaitende Alliance. Karfyrsten af Branden
borg hævdede ogsaa, at den gamle Traktat fra 1659 ikke stadig kunde
vedblive at gælde, men maatte ændres i Overenssiemmelse med de æn
drede Tider1.
Efter Ahlefeldls Tilbagekomst til Kleve 13. Maj fortsattes Forhand
lingerne her. Ahlefeldt tilbod at gaa med til Udlrykket: mod enhver An
griber, naar Kleve ikke blev indtaget i Traktaten, men det forkastedes
bestemt af Karfyrsten, der heller ikke vilde gaa med til en simpel For
nyelse af Traktaten af 21. Januar 1659. Fra København havde Ahle
feldt som Resolulion paa det indsendte Udkast faaet Ordre til kun at
gaa med til Kleves Indtagelse i Traktaten, naar denne blev indskrænket
til kun at gælde overfor Sverrig, da det paa Grand af Beliggenheden af
begge Fyrsters Lande maatte være Hovedformaalet at sikre sig mod
denne Magi. Blev det nødvendigt at gaa med til: mod enhver Angriber,
maatte Kleve udelades. Hjælpen skulde sættes hl 4-000 Fodfolk eller, hvad
Kongen hellere vilde, til 1000 Ryttere og 3000 Fodfolk. Kongen ønskede,
hvis det paa nogen Maade kunde lade sig gøre, at der indsattes en Be
stemmelse om, at hans General ved Forening af begges Armeer altid
skulde føre Overkommandoen, naar begge Generalen havde samme Charge,
men kunde det ikke opnaas, skulde den hjulpnes General stadig føre
Overkommandoen 2.
Da Brandenborgerne ikke vilde fravige deres Standpunkt, erklærede
Ahlefeldt, ai han ikke kunde afslutte Forbundet endeligt, men først maatte
referere Sagen for Kong Frederik III. Han foreslog, at den endelige
Underskrivelse af Traktaten skulde foretages af Kongens Minister i Haag
og Udvekslingen af Ratifikationerne ske der, hvilket Karfyrsten gik ind
paa. Ligeledes gav Karfyrsten Ahlefeldt sin Haand paa, at hvis Sverrig,
inden den endelige Afslutning af Traktaten kunde finde Sted, uden Grund
angreb Danmark, vilde han hjælpe Kongen af Danmark med al sin
Magt. Den 23. Maj overleverede Blumenihal, der havde ført de sidste
Forhandlinger med Ahlefeldt, denne det brandenborgske Udkast, medens
Ahlefeldt overleverede Blumenihal et Udkast, hvori han i Indledningen
simpelthen fornyede det gamle Forbund, i Art. 3 tilføjede Pinneberg
efter Oldenborg og Delmenhorst og i Art. 4 salte 1000 Ryttere og 3000
Fodfolk i Sledet for 4000 Fodfolk. Art. 8 fastsatte, at naar begge Par
ters Generaler havde samme Charge, skulde Kommandoen tilfalde den
hjulpnes General. Det brandenborgske Udkast sendtes nu til København
for at blive approberet eller ændret af Kongen. Ahlefeldt raadede 19.
Juni til ikke at forhaste sig med Resolutionen. Da Nederlænderne havde
1D. Ahlef. t. P
. Klingenberg 14/s 1666 (Brand. A. II.). Skrivelsen sendtes
senere efter Ahlefeldts Opfordring af Klingenberg til Statholder Gabel i Køben
havn. 3 Fr. III t. D. Ahlef. 2IA, mU 1666 (tildels i Chifre). (Ausl. Kone.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
