Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 1666. 15./25. Okt. Nr. 9.
kan ai ville give Sabsidier for de to første Aar. Han vilde heller ikke
gaa ind paa den af Klingenberg foreslaaede Affatlelse af Ariiklen om
Hjælpen og foreslog en anden Affatlelse. Hvis en af de Allierede i de 2
første Aar blev angrebet og den i Traktaten fastsatte Hjælp ikke var iil
strækkelig, skulde de andre Allierede bistaa den angrebne med al deres
Magt og træde i faldkommen Rapiur og Krig mod Angriberen. For at
give Værket mere Efteriryk, skulde i saa Tilfælde Nederlandenes Trak
iater med Brunsvig-Lyneborg af 11. Sept. 1665 og med Brandenborg af
6. Febr. 1666 mod Munster betragies som fornyede og gælde mod den
ny Angriber, saaledes at Generalstaterne skulde betale Brunsvig-Lyneborg
og Brandenborg de i disse Trakiaier fastsatte Subsidier, mod at de to
Stater hver stillede 4-000 Ryttere og 8000 Fodfolk. Var disse Tropper
blevne aftakkede, vilde Generalstaterne tillige give Hvervepenge. Blev
Brunsvig-Lyneborg angrebet, inden dei havde faaet den nævnte Styrke
paa Benene, vilde Generalstaterne tillige understøtte det med 2000 Ryttere
og 4000 Fodfolk.
Under de fortsaite Forhandlinger fik Klingenberg nogle Ændringer
indfert i Traktatudkastet. I Art. 3 fik han med Henblik paa Otdenborg
og Delmenhorst Ulføjet Ordene: »oder hernachmahls durch rechtmessige
succession oder andere rechtmessigen tiiul solten kommen zu possedirem.
I Art. 4 fik han tilføjet: niemand ausgeschlossen. Baade Klingenberg og
den brunsvig-lyneborgske Gesandt Lorenz Miiller, der førte Forhandlin
gerne med de Witt og Amerongen, gjorde endnu et Forsøg paa at faa
Subsidierne udvidede til at gælde, saalænge en opstaaet Krig varede, men
de Witt holdt fast paa, al det maatle blive som i Traktalerne mod BL
skoppen af Munster. Løftet gjaldt kun for de to første Aar, og Sub
sidierne skulde kun bevilges for 4 Maaneder ad Gangen og ophøre, hvis
Generalstaterne ikke vilde fortsæite. Da Lorenz Muller efter sin nye In
struks gik ind paa de 2 Aar, maatte Klingenberg ogsaa opgive sin Mod
stand paa dette Punkt, skønt det efter hans Mening let kunde medføre,
at Kurfyrsten af Brandenborg ikke gik med. At Subsidierne kun skulde
bevilges for 4 Maaneder ad Gangen og ophøre, hvis Generalstaterne ikke
vilde fortsæite, protesterede Lorenz Muller bestemt imod; paa saadanne
Betingelser vilde hans Herrer ikke iiltræde Alliancen. I Art. 3 vilde han
ogsaa have Norge og Øerne undtaget fra Garantien for Danmarks Ved
kommende og Preussen for Brandenborgs Vedkommende. Klingenberg
foreslog at ordne det saaledes, at Kongen af Danmark i Tilfælde af, at
han blev angrebet i Norge eller paa Øerne, skulde udstede en Erklæring
om, at de brunsvig-lyneborgske Tropper ikke skulde blive førte over
Søen 1.
Da Johan de Witt derefter rejste til Flaaden, fortsatles Forhandlin
gerne med Amerongen. Klingenberg foreslog, for at faa Brunsvig-Lyne
Klingenbergs Rei. u/e 1666 (med Bilag).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
