Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Nr. 9. 1666. 15./25. Okt.
borg til at tiltræde, i Art. 9 efter Ordene: *Das auch in solchem fall am
dem wercke mehr nachdrack and kraft zu geben«. lilføjet Ordene: geduy
rende den tijt hier boven gemelt. Lorenz Muller gik ind herpaa og Ame
rongen lovede at forelægge det for Generalsiaterne og se at faa dem til
ogsaa at gaa ind derpaa. Dette lykkedes virkelig, Traktaten blev nu skrevet
ren, og der tilstilledes hver af Parterne ei Eksemplar. De brandenborgske
Gesandter, der ikke havde deltaget i de sidste Forhandlinger, fik Med
delelse om Resultatet og ligeledes et Eksemplar tilstillel. De udtalte straks
deres Misfornøjelse med det Hastværk, man havde haft. De mente sær
lig, at Brunsvig-Lgneborg burde have holdt sammen med Brandenborg
for at opnaa en Fortsættelse af Subsidierne. Kurfyrsten seiv blev ogsaa
ret fornærmet, da han hørte, atTraktaten var saa godt som sluttet uden
hans Medvirkning. Han havde 4. Aug. meddelt sine Gesandter, at han
ikke kunde slutte nogen Traktat, medmindre han straks fik Subsidier til
sine Troppers Underhold, og han udtalte nu sin store Forbavselse over,
at man uden videre var gaael bort fra det Projekt, man i Maj havde
Utstillet ham, og havde iilføjet hell nye Artikler. Da Generalsiaterne
heller ikke hidtil havde resolveret noget paa hans Besværinger over dem,
og han slet ikke havde nogen Underretning om, hvad Alliancens For
maal egentlig var, kunde han ikke indlade sig paa ei saa vidtgaaende
Forbund. Ønskede Generalsiaterne, at han skulde tiltræde, maatte de
behandle ham anderledes 1.
Da Johan de Wiit i Slutningen af August kom tilbage til Haag, er
klærede han ogsaa, at han ikke paa nogen Maade kunde gaa ind paa
de iilføjede Ord »i den ovennævnte Tidt. Det maatte forblive ved den
Form, han havde givet Art. 9, saaledes at Generalsiaterne, som i Trak
talerne med Brunsvig-Lyneborg og Brandenborg, i de 2 Aar kun bandt
sig til Subsidier for 4 Maaneder ad Gangen. Det hjalp ikke, al Klingen
berg indtrængende forestillede ham, at han dog umulig kunde ville om
styrie en af Generalsiaterne approberet og allerede udleveret Traktat. De
Witt blev ved sit, han maatte sørge for sine Herrer, de hollandske Stater,
der var blevne bedragne. Klingenberg fik dog den Opfattelse, at Granden
til de Witts Modstand egentlig var at søge andensteds, nemlig i Frank
rigs Modstand mod Traktaten og de Witts Ønske om ikke at stode Frank
rig. Formodningen var ogsaa ganske rigtig. Straks da de Witt i April
havde meddelt den franske Regering, at man paatænkie at slutte en saa
dan Alliance, havde den franske Udenrigsminister Lionne nok Ul den
nederlandske Gesandt i Paris Konrad van Beuningen erklæret, at Frank
rig gerne saa en saadan Alliance afslutlet. Det var dog ikke den franske
Regerings oprigtige Mening. For det første vilde Ludvig XIV nødig have
den sluttet af Hensyn til Sverrig, da den jo i Virkeligheden var rettet
1 Klingenbergs Rei. 17/e, 2%, 27/s 1666 (Nederl. B). Kurf. Fr. W. t. Roms
winckel og Copes 14/s, 2/q 1666 (Urk. u. Actenst. XII. 131 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
