Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Nr. 9. 1666. 15./25. Okt.
ning udsattes Underskrlvelsen dog nogle Dage, da han stadig ventede
Resolution fra Kurfgrsten 1.
Den 8. Okt. kom Romswinckel iilbage fra Kleve med Kurfgrstens
Resolution. Da Generalstaterne i en Deklaration 24. Sept./b. Okt. havde
erklæret sig villige til at opfylde en Del af hans Fordringer til dem, er
klærede han sig ogsaa rede til at slutte Alliancen, dog med visse Æn
dringer: Den i Art. 3 indeholdte Forpliglelse til gensidigt Forsvar skulde
indskrænkes til de i Evropa liggende Lande og Forpligtelsen til at for
svare de af nederlandske Tropper besatte kleviske Fæslninger skulde ind
skrænkes ved en Separatartikel i Lighed med Separatartiklen til Trak
taten af 6. Febr. 1666 mellem Generalstaterne og Brandenborg. Den i
Art. 4 fastsatte Hjælp fra nederlandsk Side, 1800 Rgttere og 3600 Fod
folk, skulde forhojes til 3000 Rgttere og 6000 Fodfolk, eller mindst til
2000 Rgltere og 4000 Fodfolk. I Art. 9 skulde udtrgkkelig fastslaas, at
naar Brandenborg og Brunsvig-Lgneborg i Henhold til Traktaterne af
6. Febr. 1666 og 11. Sept. 1665 stillede hver 12,000 Mand, skulde de ikke
være forpligtede til at gde Hjælp efter andre Traktater. Som dem, man
kunde ønske at optage i Traktaten, skulde foruden Sverrig og Koln til
lige nævnes Biskoppen af Munster, Pfalz-Neuburg og Hessen-Cassel.
Kurfgrsten fandt ogsaa de i Art. 9 optagne Udtrgk om, at de Allierede
i Tilfælde af Angreb skulde træde i fuldkommen Ruplur og Krig mod
Angriberne og agere mod dem med al Kraft, offensivt og defensivt, alt
for haarde, da han ikke gerne vilde fornærme nogen. Han vilde have,
at der kun skulde staa, at man skulde være forpligtet til at agere med
al Kraft mod Angriberne.
Straks den 8. Okt. havde Romswinckel Konferencer med Klingen
berg, Johan de Witt og Lorenz Muller angaaende de fra brandenborgsk
Side ønskede Ændringer. Den ønskede Ændring i Art. 3 og Separatar
tiklen angaaende de kleviske Fæstninger mødte ingen Modstand. Derimod
vilde Johan de Witt paa ingen Maade forhøje det i Art. 4 fastsatte Tal for
den nederlandske Hjælp. Romswinckel forlangte saa Kurfgrstens Kon
tingent nedsat til 1200 Rgttere og 2J00 Fodfolk. Herimod prolesterede
Klingenberg slærkt, Danmark og Brandenborg burde staa lige, men da
de Witt og Lorenz Muller slutlede sig til det brandenborgske Forslag,
maatte Klingenberg give efter, dog forbeholdt han sig senere særskilt
Forhandling derom mellem Danmark og Brandenborg. I Art. 9 vedtog
man den af Brandenborg ønskede mildere Udtrgksmaade. Derimod Igk
kedes det ikke at blive enig om de af Brunsvig-Lgneborg forlangte Und
tagelser fra Garantien, Norge for Danmarks Vedkommende og Preussen
for Brandenborgs. Klingenberg henholdt sig til sit tidligere Forslag med
Hensgn til Norge, og Romswinckel erklærede først at maatte indhente
Kurfgrstens Resolution om Preussens Udelukkelse fra Garantien. Ien
1 Klingenbergs Rei. 2i/o, 28/a, Vxo, 5/io 1666 (Nederl. A.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
