Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1667. 21./31. Juli. 201
Nr. 11.
tale, men hvis Englænderne talte om det, maatle de erklære, al Kongen
var villig til at forny Traktaten, naar kun Årtikel 3 blev ændret paa
den foreslaaede Maade l.
Det kom dog til at vare nogei, inden Fredskongressen kunde træde
sammen, da man ikke kunde blive enig om Sledet. Der havde været
Tale om Paris, ogsaa om London, hvor England helst vilde have For
handlingerne ført. Dette afslog Generalstaterne dog, men erklærede sig
villige Ul at møde paa et neutralt Sted. Kong Karl II af England fore
slog derefier 31. Jan. 1667 gennem den svenske Gesandt i Haag Harald
Appelbom at holde Fredsmødet i Haag. Dette Forslag fandt man dog
meget mistænkeligt baade i Paris og i Haag. Hensigten med det kunde,
efter den franske Udenrigsminister Lionnes Mening, aabenbart kun være,
at England derved vilde skaffe dels Gesandler Lejlighed til at føre pri
vate Forhandlinger med de ledende nederlandske Stalsmænd og ad den
Vej sætte Splid mellem Frankrig og Nederlandene og ogsaa mellem Ne
derlænderne seiv, særlig mellem de oranisksindede Politikere og Johan de
Witt. Denne sidste kunde, hvis Forhandlingerne fandt Sted i Haag, hel
ler ikke være Herre over disse. Det vilde saa blive Generalstaterne seiv,
medens de Witt, hvis Forhandlingerne førtes paa et andet Sted, fik Hoved
indflgdelsen paa Valget af de nederlandske Forhandlere og paa de In
strukser, som de fik under Forhandlingernes Forløb. Ien Skrivelse af
15. Febr. afslog Generalstaterne da ogsaa Haag som Mødested og fore
slog i Stedet derfor Maslrichi, Bois le Due eller Breda. Ludvig XIV fore
slog Dover, hvormed Generalstaterne erklærede ogsaa at kunne være til
freds. Begge Parter overlod Valget til Karl II, der 18. Marts erklærede
al ville sende sine Gesandler, Baron Denzil Holles og Henrg Coventry, til
Breda, saasnart han fik Pas. Dette sendtes ham af Generalstaterne i Be
gyndelsen af ApriP.
Den Tid, der hengik, inden Fredskongressen aabnedes, benyltede
Klingenberg til at føre Forhandlinger med Johan de Witt og den franske
Gesandt d’Estrades om Danmarks Fordringer paa Fredskongressen, sær
lig det meget kildne Punkt om det engelske Smædeskrift. Gennem de
Oplysninger, Klingenberg fik fra Petkum i Paris, var hans Overbevisning
om den danske Regerings Uskyldighed blevet stærkt ryslet. Ien Relalion
Ul Kongen af 28. Febr. udtaler han, at han hidtil var gaaet ud fra, at
Englænderne, hvis de havde haft fuldgyldige skrifllige Beviser at støtte
sig paa, vilde være komne frem med disse, og i Tillid hertil og efter
Kongens Ordre havde han hidtil hævdet, at Beskyldningerne var ugrun
dede. Men kunde Englænderne fremlægge skrifllige Beviser, vilde Skam
men blive større end de tidligere Injurier. Han vilde dog foreløbig gaa
1 Instr, og Skrivelse °/i 1667 (T. K. U. A. Alm. Afd. Kone. t. Instrukser).
2 D’Estrades, Lettres etc. (Nouv. Ed. 1743) V. 8 f.. 15, 52, 54, 64 f., 72, 75, 109 f.,
146 ff. Klingenbergs Relat. 9/s, n/s, 1667.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
