Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 1667. 21./31. Juli. Nr. 11.
Købmænds private Gældsfordringer til den danske Konge. De franske
Ambassadøren stillede sig paany bestemt paa dei engelske Standpunkt,
men det lykkedes dog de Danske at vinde noget Terræn med Hensyn til
den store Fordring paa de 120,000 Rdlr., derimod stillede ogsaa Neder
lænderne sig paa de engelske Ambassadørers Side i Spørgsmaalet om
William Davidsons Tilgodehavende, idet de gjorde gældende, at han var
Borger i Amsterdam og at de konfiskerede Varer til Dels tilhørte hans
Kunder. Tilsidst foreslog Coartin, at alle Gældsfordringer, der i Kraft
af Konfiskation virkelig var inddragne eller skænkede bort, skulde være
ophævede og gaa ind i den almindelige Kompensation, medens de Gælds
fordringer, der endnu var i Kraft, skulde betales af den danske Konge,
dog med Undtagelse af Fordringen paa de 120,000 Rdlr., der i Kraft af
denne Traktat skulde være ophævet. Dette maatte de danske Gesandter
tilsidst gaa ind paa. Orknøerne og Shetlandsøerne vilde Englænderne ikke
have omtalt i Traktaten, da de ikke var omtalte i Traktaten 1661, saa
vilde de hellere slet ingen Traktat slutte. Da baade de franske og neder
landske Åmbassadører støtlede Englænderne heri, maatte Klingenberg og
Charisius tilsidst gaa ind paa at lade Art. 7 gaa helt ud, dog skulde saa
de svenske Mæglere og de franske og nederlandske Åmbassadører give en
Deklaration om, at den danske Konges Fordring paa Tilbagelevering af
Øerne havde været for ved Forhandlingerne, men ikke kunnet afgøres,
hvorfor den danske Konge forbeholdt sig sin Ret. Der var ogsaa Strid
om den til Art. 1 af Englænderne foreslaaede Tilføjelse om Betaling af
Told efter Traktaten afl661. Den ene af de svenske Mæglere, Grev Dohna,
foreslog tilsidst, at Englænderne skulde betale samme Told som de Na
tioner, der ikke havde nogen særlig Toldtraktat med Danmark.
I Konferencer den 28. og 29. Juni stredes de danske og engelske
Gesandter paany hæftig tom Gældsfordringerne og Toldspørgsmaalet.
Det endte dog med, at de Engelske gik ind paa Årtiklen om Gældsfor
dringerne i den af Courtin foreslaaede Form mod en bestemt Erklæring
om, at Årtiklen skulde forstaas saaledes, at af den Gæld, som den danske
Konge skyldte engelske Privatpersonen, skulde kan de 120,000 Rdlr. be
tragtes som bortfaldne. Angaaende Toldspørgsmaalet havde de engelske
Åmbassadører udtall, at det kunde befrygtes, at den danske Konge vilde
forhøje Tolden i Øresund saa meget for Englænderne, at de derved vilde
miste deres Handel paa Østersøen. De Danske erklærede hertil, at dei
var en ganske ubegrundet Frygt. De foreslog, at Englænderne for Jrem
liden skulde betale Told, som de havde gjort i 1650, medens Englænderne
vilde have Tolden fastsat, som den var i 1662, i alt Fald vilde de med
Hensyn til Tolden i Øresund ligestilles med Nederlandene og Frankrig.
Da Klingenberg og Charisius ikke kunde gaa ind herpaa, foreslog de
franske Åmbassadører, at man i denne Traktat slet ikke skulde tale noget
om Tolden. Dette vilde efter deres Mening medføre, at Englænderne saa
maatte betale samme Told som de Nationer, der ikke havde nogen sær
lig Overenskomst. De danske Gesandter gik tilsidst ind herpaa, da det i
alt Fald ikke præjudicerede Kongens Ret, dog skulde de franske, neder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
