Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 1670. 11. Juli. Nr. 17.
Arve- og Enevoldsregeringens Indførelse skulde Ggldenløve nøje vaage
over, at han blev modiagel paa samme Maade som de spanske og svenske
ekstraordinære Ambassadører. Ved sin første Åvdiens hos Kong Karl II
skulde han beholde Hatten paa, hvis Kongen gjorde det, og holde sin
Tale paa Dansk, hvorefter han skulde lade Legationssekretæren oversætte
den paa Latin eller Fransk. Han skulde meddele, at han nu var kom
men for at fuldføre de med Greven af Carlisle indledede Forhandlinger,
anmode om at faa udnævnt Kommissæren til Forhandling og saa vidt
gørligi sørge for, at det blev Folk, som var venligsindede mod Danmark.
Naar det kom til Forhandling, skulde han overgive det ham medgivne
Udkast til Traktaten og saa godt som muligt forsvare Kongens Forslag,
der ikke tilsigtede al fornærme nogen, men kan at skaffe Kongen Sikker
hed. Da de engelske Kommissæren rimeligvis vilde gøre en hel Del Op
hævelser over de Handelsbegunstigelser, som Kongen krævede for sine
Undersaatter i England, og vilde kræve, at Kongen skulde lade sig nøje
med de Begunstigelser, som var indrømmet Nederlænderne, Svenskerne og
andre Nalioner i England, skulde han herimod gøre gældende, at Kongen
af Danmark havde indrømmet Englænderne langt større Privilegier i
sine Lande, end andre Nalioner havde gjort, ai der kun sejlede faa en
gelske Skibe til Nederlandene og Sverrig, men mange til Norge, og al
der kun kom faa danske eller norske Skibe til England, saa man uden
Skade kunde indrømme dem større Privilegier her. Naar man i England
ikke vilde indrømme særlig Nederlænderne større Privilegier, laa det jo
som bekendt i, at Nederlænderne ogsaa uden det havde Overvægten paa
Handelsomraadet og søgte at rive al Handel til sig overalt; det kunde
ikke gælde Danmark. Han skulde kræve et skriftligt Svar paa det af
ham overgivne Traktatudkasl. Hvis Svaret ikke stemmede med Udkastet,
skulde han saa vidt muligt holde paa sit Udkast, men maatte dog give
efter i de ikke væsentlige Punkter. Artiklerne angaaende Reltens Admi
nistralion lagde Kongen stærk Vægl paa, da hans Undersaatter stadig
klagede over, at de, naar de havde Sager for Admiralitelel i England,
maatte anvende umaadelige Bekostninger derpaa og blev holdt hen saa
længe, at de tilsidst maatte opgive deres Ret. Vilde Englænderne absolul
ikke gaa med til andet end en Fornyelse af Traktaten af 13. Febr.1661,
maatte han tilsidst gaa ind derpaa, dog var det en absolut Betingelse, al
Art. 3 ændredes ved Indsættelsen af Ordene »qvi faerint aggressores«, da
Traktaten ikke kunde bestaa uden en saadan Forandring, eftersom Kon
gen, hvis Artiklen skulde beholdes som i 7 raktaten 1661, saa ikke kunde
slutte Alliancer med andre Magter til sin Sikkerhed.
Der medgaves Ggldenløve Udkast dels til en snævrere Alliance, dels
til en Handelstraktat 1 . I Udkastet til den første var de 3 første Artiklei
overensstemmende med de 3 første Artikler i Traktaten 1661, dog med
1 Instruct., Credit. u. Vollmachten 1666 —69.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
