Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Nr. 17. 1670. 11. Juli.
den ovenfor nævnle Tilføjelse i Ari. 3. Den følgende Arlikel 4 (svarende
til Art. 4 og 5 i Traktaten 1661) fasislog, at de to Konger skulde slaa i
Forbund med hinanden og desuden optage hinanden i de Forbund, som
de sluttede med andre Magter. Hvis den danske Konge eller de Lande i
Europa, som han nu besad eller herefter kom til at besidde, blev angre
bet af nogen, blev krænket i sine Rettigheder eller forstgrrct i sin Handel
af hvem det saa end var, skulde den engelske Konge ikke alene hjælpe
ham med al sin Magi til Lands og til Vands, men ogsaa, hvis Angribe
ren ikke, en Maaned efier at være opfordret dertil, havde afstaaet fra
sine Angreb og gdet Erstatning, paaføre Angriberen aabenlgs Krig og
fortsælte denne, indtil Angriberen sluttede Fred, ydede Erstatning for
paaført Skade og stillede Sikkerhed for ikke at gøre saadant i Fremtiden.
Udkastet til Handelstraktaten omfaitede 36 Arlikler. Disse var tagne
fra den i 1665 sluttede, men ikke ratificerede Handelstraktat, dog var af
denne udeladt Artiklerne 3—5, 11—17, 20, 31, 43 og 47; endvidere havde
man i Art. 6 (Udkastets Art. 3 og den endelige Traklats Art. 7) udeladt
Slutningen : Qvod vicissim ... intellectum esto, og i Art. 10 (Udkastets Art.
7) Beggndelsen indtil: Subditus utriusgue regis licitum erit. Som Art.
8 var indsat en ny Artikel, hvori bestemtes, at Kongen af Englands Un
dersaatter i Kongen af Danmarks Lande ikke skulde betale større Told
eller Afgifter end Nederlænderne og andre fremmede Nationer, Svenskerne
alene undtagne, og skulde nyde samme Privilegier og Friheder med Hen
syn til Handel og Fiskeri som andre fremmede. Kongen af Danmarks
Undersaatter skulde i den engelske Konges Lande ikke betale større Told
eller Afgifter end Kongen af Englands egne Undersaatter og nyde de
samme Privilegier med Hensyn til Handel og Fiskeri som disse. Begge
Konger forbeholdt sig dog fuld Frihed til at forandre Told og Afgifter,
naar kun det ovennævnte Forhold overholdtes fra begge Sider.
Det paalagdes Gyldenløve at faa sine Forhandlinger endt saa hur
tig som mutigt, saa han ikke kom til at opholde sig over 3 Maaneder i
England. Han skulde under sit Ophold søge at trænge ind i det engelske
Hofs Planer, om det vilde holde fast ved Tripelalliancen eller sige sig løs
fra den, og se at faa at vide, hvor langt den franske Ambassadør var
kommen i sine Forhandlinger. Hvis han mærkede, at der var en Trak
tat for mellem England og Frankrig, skulde han se at faa al vide, hvad
den gik ud paa, og meddele Kongen dei. Blev den sluttet, inden han
kunde faa Svar fra Kongen, skulde han søge at faa en Artikel optaget
om, at Danmark kunde tiltræde den.
Ien Biinstraks 1 af samme Dato gaves der Gyldenløve Ordre til,
hvis Kongen af England eller hans Minislre talte noget om Forhandlin
gerne med George Talbol og Thomas Clifford 1665, da paa Grundlag af
de Akter, der var medgivei ham, at paavise, at det ikke var Kongens
1 T. K. U. A. Alm. Afdel. Kone. t. Instrukser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
