Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Nr. 17. 1670. 11. Juli.
kunde Handelen aldrig blive til noget. Ggldenløve gik da ogsaa ind paa
den, men fik, for al de Privilegier, som Kongen gav, kunde blive bedre
iagtiagne, iilføjet Slutningen fra y>præterea qvod». Art. 18, der ogsaa var
ny indsat af Englænderne, fik Ggldenløve ændret noget og bragl i Over
ensstemmelse med Handelstrakten med Frankrig. Den vilde efter hans
Mening være af stor Betydning for Kongens Undersaatter paa Grund af
de engelske Embedsmænds Chikanerier. I den ligeledes ny indsatle Ar
tikel 19 om Skibsmaalingen havde Englænderne først krævet, at Maalin
lingen skulde foretages efter det indre, hvilket Ggldenløve ikke vilde gaa
ind paa. Man blev da enig om »secundum magnitudinem ei proporlio
nem*, hvilket formentlig vilde være uden Skade for Kongen. De engelske
Kommissærer erklærede forøvrigt aabent, at de kun stillede deres For
dring for at tilfredsstille Købmændene, for dem kunde man maale Ski
bene, som man vilde. I en ny Konference opnaaedes ogsaa Enighed om
de Artikler (22—24, 36—37), der angik Retsplejen.
Ggldenløve havde lige fra Forhandlingernes Begyndelse søgt at faa
den danske Konges Undersaatter stillede gunsligere med Hensyn til Af
gifler end andre Nalioner. Englænderne holdt dog fast paa den Affat
telse, som de havde givet Art. 8, men lovede tilsidst, at saasnarl Traktaten
var sluttet, skulde Afgifterne blive mildnet noget for den danske Konges
Undersaatter, og alt skulde blive ordnet saaledes, at disse ikke skulde
have nogen Grund til at beklage sig. De lovede ligeledes at anbefale, at
danske Undersaatter fik Lov til at komme til England med et Antal
Skibe, som ikke var bygget i Danmark, og fik Tilladelse til ai drive no
get Fiskeri under England og Skotland, men da det var forbudt ved en
Parlamentsaki, kunde man ikke aabent gøre saadanne Indrømmelser i
Traktaten. I Art. 7 havde Ggldenløve oprindelig forlangt Frihed for den
danske Konges Undersaatter til ogsaa at indføre Varer fra Østersøen og
Elben i England, Skotland og Irland. Det var blevei slettet i det engelske
Udkast, men Ggldenløve opnaaede dog at faa indsat: y>merces ex universo
fluvio Albi provenienles«.
Endnu stod dog stadig Art. 4 tilbage. Ggldenløve henholdt sig til,
at man ikke kunde forandre hvad man var gaaet ind paa 1661. Eng
lænderne hævdede, at Forholdene nu var helt anderledes. Da Alliancen
var rent defensiv, kunde det, at Hjælpen gjordes gensidig, heller ikke
komme til at koste den danske Konge noget, da man ikke godt kunde
tænke sig, at nogen vilde angribe England. Uden Gensidighed vilde
Traktaten heller ikke blive overholdt af Parlamentet. Ggldenløve stod
dog fast paa sit Standpunkt, saa meget mere som George Talbot og
Greven af Essex den 26. Nov. havde meddelt ham, at Kongen i Kon
sejlet den foregaaende Dag, hvor alle Kommissærerne havde holdt paa,
at Hjælpen maatte være gensidig, alligevel havde erklæret, ai Artiklen
skulde blive som i Traktaten 1661. Han havde ikke nogen saa nær
Slægtning som Kongen af Danmark, og han havde nu faaet fuld Besked
om Affæren i Bergen, i hvis uheldige Udfald hans egne Embedsmænd
var Skyld. Han vilde heller ikke, at Ggldenløve skulde rejse utilfreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
