Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 1670. 11. Juli. Nr. 17.
stillet bort. Essex, der med Kongens Samtykke havde meddelt Gylden
løve, at Kongen vilde holde sil Løfte til ham, skaffede ogsaa Gyldenløve
Lejlighed til inden det næste Konsejlsmøde al takke Kongen for dette
Løfte, og Gyldenløve mente nu, at Traktaten kunde være bleven under
skrevet allerede den 27. Nov. Da der imidlertid kun var 3 af Kommis
særerne til Stede, vilde disse ikke underskrive alene, da Art. 4 maatte
indføres som værende indsat efter Kongens udtrykkelige Befaling, men
uden Konsejlets Billigelse. Statssekretær Trevor foreslog derefter en an
den Affattelse 1 af Art. 4, hvortil Gyldenløve erklærede, at han, da der
refste sig saa stor Modstand mod Artiklens Form i Traktaten 1661, kunde
gaa ind paa at udelade de første Linjer, men i Besten af Artiklen kunde
han ikke ændre et Ord. Kommissærerne vedblev dog med deres Mod
stand, og Gyldenløve klager i sine Indberetninger til Kongen over, at kun
Hertugen af York, Prins Buprecht, Hertugerne af Buccleuch og Monmouth
og Greven af Bath støttede ham, medens ellers alle de andre, seiv de, der
ellers havde støttet ham i hans Forhandlinger, gik imod ham i dette
Punkt. Da Gyldenløve i den sidste Konference under Henvisning til, at
Kong Karl II havde bevilget Artiklen, som den var i Traktaten 1661,ud
ialte Haabet om, at Kommissærerne vilde opgive deres Modstand, svarede
Arlington, at han, skønt han ellers var Gyldenløves gode Ven, maatte
gaa imod ham i dette Punkt. Artiklen i Traktaten 1661 var jo absurd
for hele Verden, og han kunde derfor ikke tro, at Gyldenløve vilde holde
fast paa den. Man burde nøjes med ai bevare Bealiteten i den og affatte
den saaledes som Trevor havde foreslaaet. Da Gyldenløve stadig ikke
vilde gaa videre end til ai stryge de første Linjer, erklærede Kommissæ
rerne, at de forinden Underskrivelsen paany maatte tale med Kongen,
eftersom de hidtil kun havde talt til denne om Gensidighed. Kort efter
meddelte Arlington i alle Kommissærernes Navn, at Kongen, efter nær
mere at have overvejet Sagen, havde set, at Artiklens Form var stødende
for Øret, uden i Virkeligheden at gavne Kongen af Danmark, men han
vilde gaa ind paa, at det reelle i Artiklen bevaredes. Man blev da til
sidst enig om en Form, der efter Gyldenløves Mening i Virkeligheden var
ligesaa bindende som Artiklen i Traktaten 1661. Samme Dag, 29. Nov.,
underskreves Traktaten 2. Den 2. Dec. havde Gyldenløve Afskedsavdiens
og et Par Dage efter refste en Sekretær hjem med Traktaten for at faa
den ratificereP.
1 Denne lød; Conventum est, qvod si ullo unqvam tempore aliqvis prin
ceps vel status serenissimi regis Daniæ et Norvegiæ regna, provincias, oppida,
insulas, territoria aut dominia invaserit vel qvovis modo hostiliter aggressus fue
rit, serenissimus rex Magnæ Britanniæ illi suppetias feret atqve auxiliabitur tali
proportione tam terrestrium copiarum quam bellicarum navium qvalem supra
memorati regis Daniæ et Norvegiæ necessitas ejusqve rerum status postulabunt.
2 Original paa Papir (underskrevet af Prins Ruprecht, Ashley, Ormond, Clif
ford, Arlington, Trevor og Holles). 8 Rei. fra Gyldenløve 5/n, 9/n, 18/n, 26/n,
*%i, s/i2 1669 (Engl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
