Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18. 335
1671. 18. Marts.
kelse af deres Rettigheder, men de vilde dog for en Sikkerheds Skgld an
mode Greven om ikke at foretage sig nogel, der kunde præjudicere deres
Rettigheder, som de gav en udførlig Begrundelse af. Hvis der var sluttet
noget, som kunde være til Skade for dem, proteslerede de derimod og
forbeholdt sig deres Ret 1.
Grev Anton Giinther lod 31. Aug. denne Skrivelse gaa videre til
Kongen og Hertugen, da han mente, at de sønderborgske Hertugers Stri
digheder med Kongen og Hertugen om Lensfelgen i Grevskaberne ikke
vedkom ham eller hans Ållodialarvinger2. Da der kort efler skulde hol
des en Landret i Slesvig, sendte Kong Frederik III Skrivelsen til sine
Raader, for at de paa Landdagen kunde overveje den sammen med de
gottorpske Raader og derefter afgive en Betænkning om den. Den af de
kongelige og gottorpske Raader 5. Okt. 1653 afgivne Betænkning lod ikke
meget opmuntrende. Det kunde ikke nægtes, at de sønderborgske Her
tuger nedstammede i lige Linje fra første Erhverver, Christiern I, ligesom
Kongen og Hertugen, førte samme Stammenavn, Skjold og Hjælm og
førte Titel af Grever af Oldenborg. De havde ogsaa i 1642 af Kejseren
faaet en højtidelig Lkspektance paa Grevskaberne ligesaa vel som Kong
Frederik II og Herlugerne Hans og Adolf. De vilde derfor efter Grevens
Død sandsgnligvis kunne gøre begrundede Krav gældende og vilde efler
Ekspektancebrevel gaa forud for Kongen, da de var en Grad nærmere
beslægtet med Greven af Oldenborg end Kongen; med Hertugen af Gol
iorp stod de i Øjeblikkel i lige Slægtskabsgrad, her vilde det altsaa bero
paa, hvem der var ældst. En Åfvisning af Sønderborgernes Krav med
en Henvisning til Hertug Hans den gngres Arveafkald 1564 vilde næppe
føre Ul noget, da dette Arveafkald kun gjaldt den fædrene Arv og i det
hele var slet indrettel. Saadanne Arveafkald kunde efter den strænge Ret
heller ikke udstrækkes til andre Personer eller Arvegenstande end dem,
som udtrykkelig var nævnt i dem, og i Afkaldet var Oldenborg slet ikke
nævnt. Nok havde man 21. Aug. 1653 faaet en kejserlig Stadfæstelse af
Rensborgforliget af 16. April 1649, som kunde være nyttig nok, men den
vai ikke tilslrækkelig til at kunne berøve tredje Part dens efler guddom
melig og menneskelig Ret, ja efter Naturen og Blodet tilkommende Rel
tigheder. Tilmed stred den mod den kejserlige Valgkapitulation om at
overholde Rigets Fundamentallove og mod den westfalske Fred, der fast
salte, at Kejseren skulde holde Fyrsterne og Slænderne ved deres Rettig
hedei og Stand og ikke kunde berøve nogen hans Ret uden foregaaende
Kendelse. Raaderne mente derfor, at det klogesle vilde være foreløbig
ikke at svare noget paa Sønderborgernes Skrivelse, men lade som ingen
dng. Hovedsagen var at komme i faktisk Besiddelse af Grevskaberne
Warnstedt, Die Oldenburger und Brandenburger Erbansprucbe auf die
Herzogth. Schleswig-Holstein. Urkunden S. 101 ff. 2 Grev Ant. Giinther t.
Fr. III og Hert. Fr. III 31/s 1653 (Oldenb. A I).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
