Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Nr. 18.
1671. 18. Marts.
ved Grevens Død. Før denne kunde Sønderhorgerne formentlig heller
ikke foreiage sig nogel, og anlagde de efter Grevens Død Sag ved Kejser
hoffet, kunde Kongen og Hertugen forhandle med dem som Indehavere
af Grevskaberne og vælge, om de vilde søge en mindelig Overenskomst
med Sønderhorgerne eller gaa Reltens Vej. Raaderne vilde foretrække
det førsle, saafremt man til den Tid ikke kunde faa et bedre Reis
grundlag 1.
Hertug Joakim Ernst af Pløn, der førte Sagen paa sine Brødres
Vegne, slog sig dog ikke Ul Taals med intet Svar at faa. Den 21. Marts
1656 indgav han paa egne og Brødres Vegne som nærmeste Agnater et
udførligt Klageskrift til Kejseren over Rensborgforliget og den derpaa
opnaaede kejserlige Stadfæstelse og krævede dem kasserede 2. Hermed
indlededes en langvarig Proces for Rigshofraadei mod Kongen af Dan
mark og Hertugen af Gollorp, der efter Hertugerne Frederik og Filips
Død henholdsvis 1658 og 1663 førtes af Joakim Ernst alene. Kongens og
Hertugen af Goltorps Besiræbelser gik af Hensyn til det af Raaderne
paaviste noget svage Retsgrundlag i Hovedsagen ud paa at trække Pro
cessen ud, saa der ikke blev fældel nogen Kendelse inden Grev Anton
Giinihers Død. Det gjaldt om forinden at sikre sig den faktiske Besid
delse af Grevskaberne, saa kunde de altid bedre lage Kampen op mod
Huset Pløn. For at sikre sig Successionen i Grevskaberne søgle de navnlig
at bevæge Grev Anion Giinther til at lade dem faa Eventualhglding i
Lensbesiddelserne i Grevskaberne, men Greven var ikke at formaa dertil,
da en saadan Hylding ikke kunde holdes hemmelig og derfor let kunde
give Anledning til Stridigheder med Sønderhorgerne og andre, der mente
at kunne gøre Krav paa Grevskaberne eller Dele af disse. Grev Anion
Giinther var i det hele ret urolig ved Processens Gang. Det var øjensyn
ligt, at Joakim Ernsts Sag fandt en gunstig Modtagelse ved Rigshof
raadet, hvis Præsident Grev Zinzendorff var besvogret med det plønske
Hus. Joakim Ernst lod det heller ikke mangle paa Bestikkelser Ul Rigs
hofraadets Medlemmer, og hans Søn, Hertug Hans Adolf, der slod i kej
serlig Tjeneste som General og udmærkede sig meget i Ungarn, slyrkede
ogsaa ved sin Anseelse Husels Krav. Grev Anton Giinther blev stadig
mere og mere betænkelig. Ved Rensborgtraktaten havde Kongen og Her
tugen nok paataget sig at forsvare Traktaten mod Krav fra anden Side
og at sikre Grev Anton Gimthers Allodialarvinger det, som var lovet dem
i Traktaten, men kunde de gøre det, hvis Rigshofraadei afsagde den Ken
delse, at Hertug Joakim Ernst var den successionsberettigede, og vilde
Joakim Ernst, hvis han fik Grevskaberne, anerkende hvad der var lovet
Allodialarvingerne? Han udbad sig derfor i August 1661 Oplysning om,
1 Fr. III t. Raaderne 15/ø; Raadernes Betænkn. s7io 1653 (Oldenborg AII
Akt. og Dok. vedr. den af det sønderborgske Hus nedlagte Protest etc.). " Ud
tog hos Warnstedt S. 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
