Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 1671. 18. Marts, Nr. 18.
kunde Kongen og Hertugen ikke begrunde deres Krav paa Chrisiiern I’s
Rettigheder. En Ret for Kongen og Hertugen opstod først, da Kong
Frederik II og Heriugerne Hans den ældre og Adolf 1570 trods Greven
af Oldenborgs Modstand fik Kejseren til at give dem Ekspeklancebrev
paa Grevskaberne. Da dette Ekspektancebrev kun lød paa Kong Frede
rik II og de to Hertuger og deres Livsarvinger, kunde de sønderborgske
Hertuger, der ikke hørte hertil, aldeles ikke gøre nogen Fordring paa
Grevskaberne.
Ved en Konference, der i Febr. 1662 i Anledning af Grev Anton
Gunthers ovennævnte Henvendelse holdtes i Rensborg mellem Repræsen
tanter for Kongen, Hertugen og Grev Anton Gunther, gjorde de gottorpske
Repræsentanter det nye Standpunkt gætdende, men de kongelige Repræ
senianter hævdede herimod, at Lenets Egenskab of nyt, først 1531 stiftet
Len, dels ikke kunde bevises, dels ikke vilde afgive et tilstrækkelig sikkert
Retsgrundlag. Man kom derfor ikke videre end til at erklære til Olden
borgerne, at der endnu ikke kunde gives bestemt Oplysning om Rets
grundlaget, da de Akter, hvorpaa den retslige Fremstilling skulde grun
des, laa spredt i København, Gliickstadt og Gottorp. Grev Anton Gunther
kunde dog være ganske rolig. Kongen og Hertugen vilde i enhver Hen
seende opfylde Rensborgtraktatens Beslemmelser og var, da de var fast
forbundne, ogsaa i Stand til i enhver Henseende at sikre Greven og hans
Allodialarvinger. Der førtes i den følgende Tid yderligere Forhandlinger
mellem de kongelige og gottorpske Raader angaaende det nye gottorpske
Standpunkt, aden at der dog opnaaedes Enighed’.
Paa Omslaget i Kiel i Jan. 1663, hvor der forhandledes om Afsen
delsen af el Gesandtskab til Oldenborg for na endelig at faa Grev Anton
Gunther Ul at gaa ind paa at lade Kongen og Hertugen faa Eventual
hylding, trængte det gottorpske Standpunkt, trods Modstand fra en Del
af de kongelige Raaders Side, nærmest igennem. Gesandterne skulde i
de oldenborgske Arkiver se at finde Beviser for, al Grevskaberne før 1531
havde været Allodialbesiddelse, og tale med Grev Anton Gunther om og
saa at stille sig paa dette Standpunkt. Sendelsen af Konrad Hesse og
Andreas Cramer til Oldenborg i Juni 1663 førte dog ikke til noget. Gre
ven vilde stadig ikke indlade sig paa nogen Eventualhylding og lod og
saa forsigtigt, men tydetigt forslaa, at han ikke, som Gottorpernes nye
Theori tilsigte.de, vilde gaa med til en Protest mod Rigshofraadet som
Domstol i Sagen 2.
Det blev dog nu nødvendigt snart at komme til Enighed om det
Standpunkt, man skulde stille sig paa overfor Hertugen af Pløn. Dennes
Protestskrift af 21. Marts 1656 sendtes af Kejseren til Kong Frederik III
og Hertug Christian Albrecht med en Skriuelse 3 af 20. Scpt. 1661, hvori
1 Danm.-Norges Trakt. V. 576 f. 2 Danm.-Norges Trakt. V. 577. Reger.
Kane. i Gliickstadt til Fr. III llh 1663 (Oldenb. A II. Akt. vedr. Sønderb.A
Protest). 3 Oldenb. A II. Akt. vedr. Sønderb.’s Protest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
