Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18. 1671. 18. Marts. 339
de opfordredes Ul inden 2 Maaneder at svare derpaa. Den kejserlige
Skrivelse kom dog først i Jan. 1663 til Gottorp. Der opsattes her Udkast til
et Svar herpaa i Overensstemmelse med det nye af Gottorp indtagne og
i en udførlig Deduktion af Andreas Cramer nærmere begrundede Stand
punkt. Lenets Egenskab of nyt, først 1531 stiftet Len hævdedes. Kon
gens og Hertugens Ret begrundedes udelukkende med Ekspektancebrevet
af 1570. Den Ekspektance, som Hertug Joakim Ernst i 16J2 bag de
andres Ryg havde erhuervet, var ugyldig, da der i Kejser Ferdinand IIPs
Valgkapitulation stod, at han ingen Ekspektancebreve maatte udgive paa
ledige Rigslen. Da Striden saaledes ikke stod mellem Vasaller, men mel
lem Kejseren og Vasaller, var Rigshofraadet ikke kompetent Dommer,
hvorfor Kongen og Hertugen anmodede Kejseren om at forbyde Rigshof
raadet at procedere videre i Sagen.
Dette gottorpske Udkast fandi Tilslutning hos Kongen og en Del af
Tyske Kancellis Medlemmer, væsentlig Kansleren Theodor Lente, og vistnok
ogsaa hos Gabel. Den 22. Åug. sendte Kongen det til Regeringskancelliet
i Gluckstadt med Ordre til at afgive en Betænkning derom. Kongen ud
talte, at han ikke saa anden Udvej til at trække Tiden ud, end at prote
lestere mod Rigshofraadet som Domstol, og Regeringskancelliet havde
heller ikke hidtil kunnet angive anden Udvej. Paa Konferencen i Kiel i
Jan. 1663 havde der ogsaa været Majoritet for det gottorpske Standpunkt,
og Instruksen for de til Oldenborg sendte Gesandter var baseret derpaa.
Hertug Joakim Ernst trængte nu stærkt paa ved Rigshofraadet, og kunde
man ikke afvise Rigshofraadet som Domstol, saa Kongen og Hertugen
ikke anden Udvej end al søge en fjerde Udsættelse, som maaske vanske
lig kunde opnaas1.
Regeringskancelliet i Gluckstadt gav dog ikke tabt. Det mindede
om, at det altid overfor Kongen havde hævdet, ai den gottorpske Plan
om at drage Successionssagen fra Rigshofraadet til det kejserlige Gehej
meraad eller for Rigets samllige Slænder, ikke alene var uudførlig, men
ogsaa skadelig og farlig. Baade ved Konferencen i Kiel og senere, da
paa Gottorp Grev Christian Rantzau, Regeringspræsident Kielman, Lic.
Johan Heim, Dr. Konrad Hesse og Andreas Cramer drøftede Instruksen
for Afsendingene til Oldenborg, gjorde Regeringskancelliets Medlemmer,
Heim og Hesse, deres fra den gottorpske afvigende Mening gældende, men
bøjede sig tilsidst for Majoriteten. De gottorpske Planer havde da heller
ikke fundet Anklang hos Grev Anton Gunther. En Protest mod Rigshof
raadet som Domstol i Successionssagen slred i Virkeligheden mod al of
fentlig Ret, det romerske Riges Forfatning, Kammerrelsordningen og den
westfalske Fred. Da Kurfyrsten af Mainz som Ærkekansler havde den
øverste Inspektion over Retsvæsenet, kunde Kejseren heller ikke paa egen
Fr, III t. Reg. Kane. i Gluckst. 22/s 1663 (Reg. Kane. i Gluckst., Oldenb.
og Delm. 23 Nr. 146).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
