Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
Sagen begyndte nu al lage en mere alvorlig Vending. Liliencron
opnaaede nok den 13. Febr. 166i en ny Udsætlelse, men kan paa 2 Maa
neder og pro omni 1. Kongen gav i den Anledning Regeringskancelliet
fornyei Ordre til snaresi at overveje Dedaktionen med de gottorpske Raa
der og afgive Betænkning om den, da Hertug Joakim Ernst trængte
stærkt paa og der na var periculam in mora, da det vilde blive meget
vanskeligt at opnaa yderligere Udsættelse. Regeringskancelliet mente
dog, ai der nok kunde opnaas ny Udsættelse, og skrev til Liliencron om
paa de behørige Steder, navnlig hos Kurfyrsten af Mainz, at beklage sig
over den korte Udsætlelse, der var givet, og ansøge om en ny Frist paa
6 Maaneder 2. Den 18. Marts holdl Statholder Frederik Ahlefeldt og Re
geringskancellieis Medlemmer Reinking, Heim, Schneidebach og Voigl en
Konference i Rzeho. Man blev her enig om, at man for enhver Pris
maatte se at trække Sagen ud og at der maatte skrives Ul Kejseren og
Kurfyrsterne af Mainz, Brandenborg og Sachsen om at bevilge yderligere
Udsættelse og ikke overile en saa vigtig Sag, hvortil der jo heller ikke
var nogen Grund, da Grev Anton Giiniher endnu levede. For ikke at
støde Goitorp altfor stærkt, kunde man maaske nok benytle enkelte Ting
af Andreas Cramers Deduktion, men som Helhed kunde den ikke bruges.
I Overensstemmelse hermed svarede Regeringskancelliet 22. Marts 9.
Striden mellem Regeringskancelliet i Gluckstadi og Goitorp, stadig
støttet af i alt Fald en Del af de kongelige Ministre i København, forlsaites.
30. Dec. 1663 havde Kongen sendt Regeringskancelliet en anonym Be
tænkning angaaende Successionssagen, der sluttede sig til Andreas Cra
mers Deduktion og i ret skarpe Udtryk kritiserede Regeringskancelliets
Standpunkt. Dette svarede 30. Juni herpaa og paaviste paany udførligl,
at Betænkningen ganske var i Modstrid med det tyske Riges fundamen
tale Love, den kejserlige Valgkapitulation og den westfalske Fred*.
Med Hensyn til Spørgsmaalet om at sikre sig Grevskaberne, naar
Grev Anton Giiniher døde, naaede Kong Frederik III og Hertug Christian
Albrecht nu et vigtigi Skridt videre. Greven vilde ganske vist ikke gaa
ind paa at lade dem faa EventualhyIding, men ved Recessen af 29. Juli
1661 (se Danm.-Norges Trakt. V. bløff.) overdrog han dem Ejendoms
retten til Lensdelene af Grevskaberne og Stadt- og Butjadingerland, dog
saaledes, at han seiv skulde føre Regeringen og nyde Indtægterne, saa
længe han levede, men efter hans Død skulde hans naturlige Søn, Grev
1 Liliencron t. Reg. Kane. 16/a 1664 (Reg. Kane. i GL, Oldenb. og Delm.
23. Nr. 158). 2 Fr. III t. Reg. Kane. 1/s 1664; Reg. Kane. t. Fr. III n/s
1664 (Reg. Kane. i GL Oldenb. og Delm. 23. Nr. 160 og 165). 8 Prot. ov.
Konf. 18/s, Reg. Kane. t. Fr. Ill 22/s 1664 (Reg. Kane. i GL, Oldenb. og Delm.
23. Nr. 167 og 168). 4 Reg. Kane. t. Fr. III 376 1664 (Reg. Kane. iGL
Oldenb. og Delm. 23. Nr. 184). Betænk. (udat.) i Oldenb, A II. Akt. vedr. den
sønderb. Prot.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
