Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 1671. 18. Marts. Nr. 18.
Haand drage Sagen fra Rigshofraadet til Gehejmeraadet. Protesten vilde
kan føre til, at Rigshofraadet blev i høj Grad fornærmet, og man kunde
endog risikere, at Kejseren ganske afvisle Protesten og gav Rigshofraadet
Ordre til at paadømme Sagen inden en vis Tid. Man burde derfor som
hidtil nøjes med at trække Sagen ud ved at soge nye Udsættelser, hvilket
nok kunde lykkes, se at vinde nogle af Rigshofraadets Medlemmer for
sig ved Bestikkelser og fremfor alt se at faa Grev Anton Gunther til at
gaa ind paa Eventualhyldingen. Regeringskancelliet kunde ikke fravige
dette Standpunkt, men da det vidsie, at ftere af Kongens Ministre sluttede
sig til det gottorpske Standpunkt, henstillede dei til Kongen seiv at drage
sin Slutning. Vilde Kongen sende en Skrivelse til Kejseren i Overensstem
melse med dei gottorpske Udkast, maalte der dog foretages nogle Æn
dringer, som de nærmere angav 1. Regeringskancelliets Indsigelser førte
til, at det gottorpske Udkast foreløbig blev lagt til Side. Regeringskan
celliet skrev endog seiv til Resident Liliencron i Wien, at han foreløbig
ikke maatte fremkomme med nogen Protest mod Rigshofraadet som Dom
stol, da man derved kun vilde opnaa at fornærme Rigshofraadet. Lilien
cron maatte efter dels Mening indskrænke sig til paa alle nmlige Maader
at trække Sagen ud. Liliencron erklærede sig enig med Regeringskan
celliet, hvilket han ogsaa havde forestillet Kansler Theodor Lente, men
da han havde mcerket, at man i København ikke var af samme Mening
som Regeringskancelliet, havde han i sin indgivne Memorial været nødt
til ganske forsigiigt ai berøre en eventuel Protest, men havde dog sørget
for, at Rigshofraadet ikke blev fornærmet derover2.
De gottorpske Slatsmænd vilde dog endnu ikke opgive Kampen for
deres Standpunkt, hvortil jo øjensynlig Kongen og en Del af dennes
Ministre sluttede sig. Den af Andreas Cramer affaltede udførlige De
dnktion, hvori han opsiillede og forsvarede dei gottorpske Standpunkt,
sendte Hertug Christian Albrecht 8. Juni 1663 til Kongen samtidig med
Udkastet til Svaret til Kejseren og henstillede, at man nu maatte holde
bestemt fasl ved det Standpunkt, at Oldenburg var et nyt, først 1531
stiftet Len, da man ellers kunde risikere, at Rensborgforliget blev erklæ
ret ugyldigP. Kongen havde straks sendt Deduktionen til Kancelliet i
Glnckstadt og gav senere dette Ordre Ul at drøfte Deduktionen sammen
med de gottorpske Ministre og sende ham en Betænkning om, hvorledes
man burde føre Successionssagen, hvis man ikke kunde blive ved med
at opnaa Udsættelser, indtil Greven var død4.
1 Reg. Kane. Betænk. u/» 1663 (underskr. af D. Reinking, Heim, Hesse,
L. Schneidebach og Peter Voigt) (Oldenb. A II Akt. vedr. Sønderb.’s Protest).
Det gott. Udk. og Reger. Kanc.’s Forsl. til Ændringer vedlagt. 2 Reg. Kane.
t. Liliencron 19/u, L. t. Reg. Kane. 14/is 1663 (Reg. Kane. i GL, Oldenb. og
Delm. 23. Nr. 151 og 152). 8 Chr. Albr. t. Fr. III 8/ø (T. K. I. A.). 4 Fr. III
t. Reg. Kane. 80/is 1663 (Reg. Kan. i GL, Oldenb. og Delm. 23. Nr. 153).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
