Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
gen Tvivl om, hvorvidi Forhandlingerne kunde have nogen Betydning og
naa deres Maal aden Hertug Christian Albrechts Deltagelse, da det got
torpske Hus jo ogsaa var Deltager i alle de Reltigheder, hvorom der
stredes, i Kraft af Unionen, Fællesregeringen og hundredaarig Besiddelse.
Det kunde nok være af nogen Betydning for det sønderborgske Hus, hvis
Kongen ved denne Forhandling forpligtede sig til ved tjenlige Midler at
formaa Ridder- og Landskab til ai opgive deres Opposition ved Kejser
hoffet mod Hyldingen, men vilde Hertugen af Gottorp stadig vedblive at
støtte sit Ridder- og Landskab, der efter al Rimelighed fremdeles vilde
modsælte sig Hyldingen, kunde Kongen ikke gøre mere. De mente dog,
at Kongen skulde gøre et Forsøg, hvorved man maaske kunde afvinde
det gotlorpske Hus en eller anden Fordel, maaske faa del til at over
drage dels paastaaede Overhøjhed over det sønderborgske Hus til Kongen
alene. Da Hertug Joakirn Ernst indskrænkede sine Fordringer med Hen
syn til Hylding til, at Ridder- og Landskab i Tilfælde af Dødsfald ogsaa
skulde anerkende de sønderborgske Hertuger for deres Arveherre, kunde
Kongen, efter deres Mening, nok gaa saa vidt, at han for sin Person
indrømmede det, og alene det vilde sikkert af Sønderborgerne blive anset
for et saa uskatterligt Gode, at de vilde erkende det paa andre Punkter.
At give Frøkenskat i den af Hertug Joakirn Ernst foreslaaede Udsiræk
ning kunde der ikke være Tale om, men Kongen kunde maaske betænke
Hertug Joakirn Ernst fremfor de andre Sønderborgere og gaa ind paa
at give denne Linjes ældste Hertugs ældste Daiter en Dotation, naar hun
var født i standsmæssigl Ægteskab, giftede sig standsmæssigt og det i
Forvejen noiificeredes Kongen. Kongen kunde ogsaa nok gaa ind paa,
at Sønderborgerne unddroges den landretlige Jurisdiktion, da Kongen jo
fik hvad der gik fra den almindelige Jurisdiktion. I Slesvig maatte de
underkaste sig Kongens Dom, i Holsten maatte der opreiles visse Over
enskomsler med dem. Eftergivelsen af Restancerne maatte henstilles til
Kongens egen Afgørelse. At hele det sønderborgske Hus skulde nyde dets
Len ligesaa frit, som Kongen nød sine, og være fri for alle indenlandske
Skatter, stred mod Delingen 156J. Kongen nød jo heller ikke sine Amter
frit, da han havde store Udgifter til Fæstninger og Mililær, der ogsaa
tjente til Beskyttelse for de sønderborgske Herluger. Til Gengæld for de
Indrømmelser, som Kommissærerne mente kunde gøres, maatte Hertug
Joakirn Ernst dog ogsaa gøre saadanne Indrømmelser med Hensyn tit
det oldenborgske Ækvivalent, at Kongen kunde gaa ind derpaa. Vilde
han ikke nøjes med Penge, maatte han moderere sine Fordringer paa
Land stærkt, da Kongen ikke kunde afstaa saa meget af sin Del af Her
tugdømmerne. Kommissærerne gjorde dog ogsaa opmærksom paa den
1 anskelighed, der vilde indtræde med Hensyn til Gottorp, hvis Rensborg
traktaien 16. April blev kasseret og Kongen fik Pløns Reltigheder
overdraget. Sverrig vilde rimeligvis lage sig af Gottorp og nægle at an
erkende Rigshofraadels Dom, og det kunde fra Bremen bemægiige sig
Grevskaberne. Ved sin Traktat med Gottorp 1661 havde Sverrig ogsaa
forpligtet sig til at garantere Gottorps Traktat med Danmark angaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
