Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 1671. 18. Marts. Nr. 18.
Oldenborg. I Grevskaberne havde Borgemestre, Syndici og Officerer og
saa aflagt Ed til Gottorp, saa man kunde ikke absolui stole paa dem.
Der opsattes derefter en Instruks 1 for Kommissærerne, hvori Kongen
log Stilling til de af Joakim Ernst stillede Forslag til Overenskomst. Arve
hylding kunde nok indrømmes Hertug Joakim Ernst og hans Efterføl
gere, naar Retten til at succedere i Lenene ordnedes saaledes, at den
kongelige Kvindelinje succederede, naar den kongelige Mandsstamme ud
døde, forud for Hertugen og hans Efterfølgere. De skulde med Hensyn
til dette Forlangende forestilte Hertug Hans Adolf, at Hyldingsspørgs
maalet endnu var Genstand for Strid, og at Sønderborgerne slet ingen
Hylding eller Succession havde at haabe i Hertugdømmet Slesvig, saa
længe nogen af den kongelige Mands- eller Kvindelinje var i Live, da
Kongen besad dette Hertugdømme arveligt og det per vim majorem ved
Roskildefreden var blevet gjort allodialt. I Holsten havde Kongen ogsaa
saa slærke Fæslninger, at man ikke godt kunde tcenke sig nogen succe
dere, som ikke stod i et godt Forhold til Kongens Efterfølgere. Hertug
Joakim Ernsts Udsigter laa ogsaa ude i Fremtiden og var ganske uvisse,
medens de Indrømmelser, som Kongen vilde gøre ham, hvis han rettede
sig efter Kongen i Successionsspørgsmaalet, var reelle og øjeblikkelige.
Vilde han ikke imødekomme Kongen i dette Spørgsmaal, opnaaede han
heller ikke det andel, og Forhandlingerne maatte saa strande. De Ind
rømmelser, som Kongen tilbød i Tilfælde af Enighed om Hovedpunkiet,
Successionen, var følgende: Kongen vilde ikke alene tillade, at Hertug
Joakim Ernst i Mindelighed eller ad Rellens Vej blev enig med Prælater
og Ridderskab om Frøkenskat, men han vilde desuden af sine Amter og
Stæder give Hertugens 2 ældste Dølre 4-000 Rdlr. hver eller den celdsle
8000 Rdlr. i Medgift. Det samme skulde ogsaa i Fremtiden den ældste
Hertug af det plønske Hus kunne vente sig for sine Dølre. Med Hénsyn
til Forumspørgsmaalel var Kongen tilfreds med Hertugens Erklæring
om, ai han i slesvigske Sager vilde anerkende Kongen, der var Overlens
herre, som Dommer. Hvad de holstenske Sager angik, skulde disse, hvis
Hertugerne i deres Obligationer frivillig underkastede sig den holstenske
Landrets Kendelser, hvis de forøvede offentlig Vold pGewalh) eller der
forefaldt Processer paa deres adelige Godser, forhøres for den holstenske
Landret, hvorom der skulde oprettes en Overenskomst. Da Kommissæ
rerne havde forestillet Hertug Hans Adolf, at de sønderborgske Hertugers
Stæder og Amter ubeslrideligt var forpligtede til at betale Kontributioner,
og Hertugen heller ikke havde bestridt det, men bestemt nægtet at betale
Skatter til Hertug Christian Albrecht, skulde de erklære, at Kongen var
enig med Hertugen heri og vilde lade de sønderborgske Herluger nøjes
med at betale halv Kontribulion til Kongen, hvis de vilde give efter i
Successionssagen.
1 Oldenborg A II. Akt. vedr. Forh. med Hert„ Hans Adolf 1665
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
