Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
1671. 18, Marts.
Nr. 18.
Landkansler Schonbach, der var en Slags Fællesminister for Kongen og
Hertugen af Gottorp og som saadan havde ført Ordet paa begges Vegne
ved de tidligere Forhandlinger, var bleven syg og ikke kunde møde. De
kongelige og gottorpske Delegerede kunde ikke blive enige om, hvem af
dem der saa skulde føre Ordet. De kongelige Delegerede gjorde natur
ligvis Krav derpaa, men de gottorpske indgav en Protestation derimod,
som de Danske tog imod, hvilket indbragte dem en Reprimande fra Kon
gen 1. Man enedes da om, at der skulde indgives skriftlige Indlæg til
Protokollen.
De plønske Delegerede vilde først indskrænke sig til al høre de For
slag, der gjordes dem, men da de kejserlige Subdelegerede mente, at de
maatte gøre Beggndelsen og fremsætle deres Fordringer, forlangte de
først en Erklæring fra Modparten angaaende deres principale Fordring
paa at blive tilfredsslillede med immediate Lande i Riget. Først naar
denne principale Fordring var indrømmet, kunde de udtale sig om Stør
relsen af Vederlaget. Danmark og Gottorp maatte ogsaa give en ærlig
Specifikalion af Grevskabernes Indtægler. De danske og gottorpske Dele
gerede vilde ikke afgive den fra plønsk Side forlangte Erklæring, men
forlangte, at Plønerne skulde angive, hvor stor en Sum de forlangte, saa
kunde man siden forhandle om Betalingsmaaden; det afsloges af Plønerne.
Den 1. Jan. erklærede saa de danske og gottorpske Delegerede, at deres
Herrer af Generøsitet og af Hensyn til Kejserens og saa mange Fyrsters
Mægling vilde give 200,000 Rdlr., men forkastedes det, vilde de ikke være
bundne dertil. Det forkastedes straks af Plønerne, da dei jo ikke var
mere, end man havde tilbudt for P!t Aar siden. Da baade de danske
og de gottorpske Delegerede mente, at det vilde være ugørligt at faa alle
Stridsspørgsmaal afgjorte sammen, hvilket ogsaa de venligsindede af de
kejserlige Subdelegerede, Kansler Brandt for Brandenborg og Hopfner for
Wolfenbuttel, mente, forespurgte de danske Delegerede 4. Jan. Kongen, om
de maatte afslutte en Overenskomst om den oldenborgske Succession alene,
om de, som tidligere tilbudt, maatte tilbyde Landskabet Wurden for
100,000 Rdlr. og desuden 200,000 Rdlr. i rede Penge, og om de skulde
lade det komme til Brud, hvis ogsaa det afsloges. Brandt og Hopfner
havde i al Hemmelighed meddelt dem, at deres Instruks ikke gik ud paa,
at Pløn skulde have Land og Folk, men kun 300,000 Rdlr. for Afslaael
sen af Successionen i Oldenborg. Da Hertug Joakim Ernst imidlerlid
var en underlig gammel Herre og del hed sig, at han havde lovet sine
Sønner kun at tage Land og Folk, havde de opfordret de kejserlige Sub
delegerede til at rejse til Pløn for ved Hjælp af Kejserens Autoritet at
faa ham til at give efler. Kongen, der for øvrigt mente, at Hertug
Joakim Ernst, naar det kom til Stykket, ikke vilde afslaa et saa stort
Tilbud og udsætte sig for de med et Brud følgende Ubehageligheder, gav
1 Fr, III t. de dsk. Deleg. ”/u 1669 (Inl. Reg.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
