Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 1671. 18. Marts. Nr. 18.
dog for det Tilfælde, at Joakim Ernst ikke vilde afstaa alle sine Præten
tioner for 300,000 Rdlr., Tilladelse tit, at de maatte gives for Oldenborg
alene, og at Hgldingssagen, Frøkenskatten og Kollekisagen maatte gaa
ud, hvis Hertugen af Gottorp ikke havde noget imod det. Da dei stem
mede med de kejserlige Sabdelegeredes Instruks, vilde disse sikkert kraftigt
støtte dette Forslag. I fornødent Fald maatte de tilbyde Wiirden for 100,000
Rdlr. og 200,000 Rdlr. i rede Penge, dog skulde Kongen og Hertugen af
Gottorp have Forkøbsret Ul Wiirden, hvis Joakim Ernst eller hans Arvin
ger nogensinde vilde sælge det. For de 100,000 Rdlr. i rede Penge, som
Kongen for sin Del skulde betale, vilde han overlade Plen Segeberg
Kalkbjærg, som Gabel nu ejede, til Ejendom, dog uden Bønder. Krævede
Pløn Renter af de 300,000 Rdlr., eventuelt 200,000 Rdlr., skulde de afvise
en saadan Fordring som usædvanlig ved en saadan Lejlighed, men dog
ikke af den Grand afbryde Forhandlingerne. De skulde dog holde paa
de 300,000 Rdlr. i rede Penge til det sidste. Hvis Hertug Joakim Ernst
stadig holdl paa at ville have Tremsbuttel og Steinhorst Amter, henstiltede
Kongen til Hertug Christian Albrecht, hvad han vilde gøre. Dog maatte
disse ikke vurderes til mere end 300,000 Rdlr., da Kongen ikke vilde gaa
højere end til 150,000 Rdlr. for sin Part 1.
For at komme ud over det døde Punkt gik Plønerne 8. Jan. tilsidst
ind paa at præcisere deres Fordringer. Disse var ret vidtgaaende: Grev
skaberne skulde deles i 2 Halvdele, hvoraf Hertugen skulde have den ene
ved Lodtrækning med al Oppebørsel af den lige siden Grev Anton Gun
thers Død. Kongen og Hertugen af Gottorp maatte ikke besvære Her
tugerne af Pløns Lensgodser og deres nuværende adelige eller senere ved
Arv lilkommende adelige Godser med Koniributioner, og skulde anerkende
Hertugen af Pløns Rigsumiddelbarhed. Endvidere skulde de tilholde
Slænderne til at efterkomme de kejserlige Domme i Hgldingssagen. Alle
disse Punkter hængte sammen og kunde ikke adskiltes. Først den 13.
Jan. svarede de danske og gottorpske Delegerede herpaa, at Plønerne
blandede ganske uvedkommende Ting sammen. Den oldenborgske Sag
maatte først ordnes, og Plønerne maatte stille deres Fordringer heri sær
skilt. Herimod protesterede Plønerne. De Indrømmelser, som deres Herre
forlangte i Heriugdømmet, var en Del af Prisen for Oldenborg. De gik
dog 15. Jan. ind paa, at Modparten maatte stille et særligt Forslag an
gaaende Oldenborg, men de vilde ikke lade sig nøje med Penge og ikke
slutte noget forbindende uden Afgørelse af de andre Punkter. De danske
og gottorpske Delegerede tilbød derefter 250,000 Rdlr. for Oldenborg alene,
men vilde ikke have den Sag gjort afhængig af de andre. De plønske
Delegerede erklærede, at de kun kunde forhandle om Land og Folk, og
forlangte en kategorisk Erklæring om, at Danmark og Gottorp vilde give
det, før de kunde fremkomme med deres Ultimatum. Den 21. Jan. for
Fr. III t. de dsk. Deleg. 11/1 1670 (Inl. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
