Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Nr. 18. 1671. 18. Marts.
Delegerede nu iilbød det for 50,000 Rdlr. Segeherg Kalkbjærg vilde de
kun antage for 50,000 Rdlr. Den danske Ansættelse var altfor høj; des
uden havde Kristoffer Gabel i de sidste Aar drevet Rovdrift og solgt saa
megen Kalk til Hamborg, at der laa hele Bjærge af Kalk udenfor Bgen,
nok til mange Aar. Hertugen af Pløn havde heller ikke Vogne eller Folk
til at drive KalkværkeP.
Saaledes stod Sagerne, da der den 15. Febr. kom Efterretning om,
at Kong Frederik III var død. Flere af Gesandterne mente, at man helt
skulde afbrgde Forhandlingerne, da der jo dog skulde indhentes nye In
strukser og Fuldmagter og der ikke var megen Udsigt til et heldigt Re
sultat. Andre mente, at man skulde vente, indtil man fik Efterretning
fra København om, hvorledes den nge Konge stillede sig. Den ene af de
danske Delegerede, Konrad Reventlov, rejste 19. Febr. til København for
at aftægge mundtlig Beretning og faa ny Instruks. Da det var Menin
gen, at han hurtig skulde komme tilbage, blev de øvrige Gesandtar i
Hamborg. Dillev Ahlefeldt sendte en skriftlig Betænkning til København,
hvori han gjorde opmærksom paa, at et Forlig næppe kunde opnaas,
medmindre Kongen foruden Segeberg Kalkbjærg vilde give umiddelbare
Godser for 100,000 Rdlr. i Holsten eller Grevskaberne og Gotlorp vilde
give et lignende Udlæg. Vilde man ikke del, maatte man enten helt af
brgde Forhandlingerne eller søge Suspension af dem. Da en fuldstændig
Afbrgdelse var farlig paa Grand af nogle af de Subdelegeredes Partisk
hed, var Suspension sikkert det heldigste, og efter Udtalelser af Kansler
Brandt og de wolfenbiittelske Delegerede vilde Kongen sikkert lei kunne
opnaa en saadan hos Kejseren 2.
Efter Reventlovs Ankomst til København afholdles i Dagene 24.-36.
Febr. flere Konferencer af de fornemste kongelige Ministre, Feltherre Hans
Schack, Kansler Peder Reediz, Admiral Henrik Bjelke, Statholder Grev
Frederik Ahlefeldt, Statholder Kristoffer Gabel, Rigsmarskal Kørbitz, Ge
neralkrigskommissær Otto Pogwisch, Gehejmeraad Korfits Trolle, Land
raaderne Goske v. Buchwaldt og Burkard Ahlefeldt, Hofraad Konrad Re
ventlov og Konrad Biermann. Den gamle Feltherre mente, al man skulde
fortsætte Kommissionsforhandlingerne, hvad enten Gottorp vilde eller ej;
spændte Pløn saa Buen for højt, maatte man lade det komme til Brud
og se, hvorledes Sagen kunde udføres med Kaarden. Den aldeles over
vejende Mening var dog for, at man skulde se ai komme ud af Sagen
med det gode. Frederik Ahlefeldt, der synes at have spillet den største
Rolle under Forhandlingerne, gjorde gældende, at man burde gøre sig
1 Rei. fra de dsk. Delegerede 17/is, 2V12, 24/i2, 28/12, "Via 1669, 4/i, 1111, 14/h
18/i, S1/i, 6/i, Va, 4/a, ll/2, 18/a 1670 (Oldenborg A II. Kommissionssagen Pk. II).
Rei. fra og Ordrer til de gottorpske Delegerede (Gott. Arch. Fase. 198 og 199).
2D. Ahlefeldt t. Chr. V. 21/a, 4/s 1670 (Oldenborg A II. Kommissionssagen
Pk. II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
