Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 1671. 18. Marts. Nr. 18.
de yderste Ansirængelser for at faa Striden bilagt i Mindelighed, da Kej
seren var noget fornærmet over, at man ikke vilde anerkende ham som
Dornmer. Da Kongens og Gottorps Rei i Successionssagen ogsaa droges
i Tvivl ved Kejserhoffei og ved ftere kurfyrstelige og fyrstelige Hoffer,
kunde man, hvis man paa en eller anden Maade lod Sagen gaa til Dom,
risikere, ai man fik en ugunstig Dom, og at Eksekveringen af Dommen
overdroges til Sverrig eller Biskoppen af Miinster, der begge hellere end
gerne vilde overlage det Hverv, da de vilde have hele det romerske Rige
for sig. Ahlefeldt mente derfor, at man skulde acceptere et fra plønsk
Side under Forhandlingerne gjort Tilbad om, at Pløn, hvis Kongen vilde
separere sig fra Gottorp, ikke vilde gøre Kongen hans Halvdel af Grev
skaberne stridig. Vilde Hertug Joakim Ernst gaa fra dette Tilbad, maatie
Kongen dog, for en Gang at faa en Ende paa Sagen, hellere tilbyde no
get mere end det, han allerede havde tilbudt. Man skulde meddele Got
torp dette for at faa Hertug Christian Albrecht til at gøre det samme.
Vilde han ikke det, kunde Kongen forlige sig separat med Pløn. Gabel
mente ogsaa, at man ikke burde afslaa el mindeligt Forlig. Det havde
den afdøde Konge ogsaa været stemt for. Man burde, ikke lade Forliget
strande paa en 20—30,000 Rdlr. Man skulde forestille Gottorp dette og
at Hertugen af Pløn sikkert vilde gaa ind paa en Overenskomst, hvis
Kongen og Gottorp udlalte sig ens. Vilde Gottorp ikke gaa med, maatte
man indlede Separalforhandling med Pløn. Kørbitz var af den Mening,
at Kongens Ret Ul Grevskaberne var mindst ligesaa godt funderet som
Pløns, og at man derfor godt kunde lade det komme an paa en retslig
Kendelse, seiv om Rigshofraadet ikke var saa gunstig stemt, men da man
jo maatte være forberedt paa en ugunstig Dom og Eksekution af den,
var det nødvendigt at sætte Grevskaberne i god Forsvarstilstand, hvilket
vilde koste store Summer. Han mente derfor ogsaa, at man stod sig ved
en mindelig Overenskomst og at give en 20—30,000 Rdlr. mere. Det
skulde man meddele Gottorp. Vilde Gottorp saa ikke gaa videre, var
Kongen løst fra Rensborgtraktaten og kunde forhandle særskilt med Pløn.
Peder Reedtz, Henrik Bjelke. Otto Pogwisch, Korfits Trolle, Goske v. Buch
waldt og Burkard Ahlefeldt udtalte sig væsentlig i samme Retning. Kon
rad Reventlov stillede sig derimod paa et noget andet Standpunkt. Han
mente under Forhandlingerne i Hamborg at have mærket, at mange ikke
fandt Kongens Ret til Grevskaberne saa ubegrundet endda. De kejserlige
Subdelegerede havde ogsaa i dei hele fundet Kongens Tilbad iilstrække
lige. Tilbed man Hertug Joakim Ernst Land og Folk i Stedet for Penge,
kunde man risikere, at han ikke vilde være tilfreds med det Kvantum,
man tilbød, og ai han vilde kræve Kollektsagen afgjort med det samme.
Han mente derfor, at Kommissionen barde suspenderes og Sagen hen
vises til Paadømmelse of pares curiæ. Derved vandt man Tid, og skulde
Rigshofraadet afsige en ugunstig Dom, hvilket ingenlunde var sikkert,
da ftere af Modpariens Tilhængere i Rigshofraadet var døde, kunde man
altid derved irække Eksekutionen ud. Kejseren vilde næppe blive særlig
fornærmet, og Sverrig og Biskoppen af Miinster vilde af forskellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
