Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 18 1671. 18. Marts. 369
Plen, at hvis han ikke vilde give Kollekter, vilde Kongen ikke mere anse
sig for bunden til de oprettede Arveoverenskomster, men simpelthen ind
drage Hertugens i Slesvig liggende Godser\
Resultatet af Overvejelserne blev en Fællesbelænkning af 1. Marts,
hvori det, da Plen hidtil ikke hande villet acceptere de gottorpske For
slag, tilraadedes Kongen indtrængende at forestille Hertugen af Goltorp,at
enten maatie han stille sig mere imødekommende overfor Pløn eller og
saa maatie Kongen slutte en separat Overenskomst med Pløn. Man
mente, at Kongen kunde byde indtil en 30,000 Rdlr. mere i Penge end
hidtil tilbudt eller udlægge Pløn et adeligt Gods i Segeberg Amt eller
nogle Bønder i Nærheden af Kalkbjærget med Immedielet, da en Afbry
delse af Forhandlingerne vilde medføre langt større Udgifter til Grev
skabernes Forsvar. I Kollektsagen var Kongens Ret saa vel funderet, at
der i og for sig ikke var nogen Grand til at give efler for Pløn, men da
Hertug Joakim Ernst havde udtalt, at han vilde være tilfreds og betale
Kontribulioner, naar alt, ogsaa med deres Henlæggelse, blev sat paa den
gamle Fod, kunde Kongen formentlig nok gaa ind paa det, da det var
i Overensslem meise med Herlugdømmernes gamle Forfatning. Da Got
lorp sandsgnligvls ikke vilde gaa ind paa en saadan Ordning, kunde
Kongen ogsaa forhandle særskilt med Pløn og for at lette Forhandlin
gerne om Oldenborg gaa ind paa, at Hertugen af Pløn af sine Amler
kun skulde betale det halve af de Kontribulioner, som bevilgedes paa de
almindelige Landdage. Vilde Joakim Ernst ikke gaa ind herpaa, maatte
man lade Sagen gaa til Rigets Åusirægalret eller til de ordinære Dom
stole. Med Hensgn til Hylding og Frøkenskat kunde Kongen ikke godt
give noget efler, da del dels vilde vække stor Bevægelse hos Undersaai
terne, dels kunde give det Udseende af, at Kongen anerkendte Herlug
Joakim Ernst som medregerende Herre. Hvis det kunde letle Forhand
lingerne med Pløn, mente de dog, at Kongen kunde fmde sig i, at Stæn
derne forligle sig med Herlug Joakim Ernst om Betaling af en vis
Pengesum en Gang for alle for hrøkenskat. Kunde en Ordning ikke op
naas, maatte disse Spørgsmaal ogsaa gaa til Austrægalretten eller de or
dinære Domstole. I Forumsagen, der var noget tvivlsom, kunde man
nok imødekomme Hertug Joakim Ernst noget. Ud over disse Indrøm
melser mente de ikke, at Kongen burde gaa. Vilde Joakim Ernst ikke
nøjes dermed, da lade det komme til Brud og udføre det, som Frederik
Ahlefeldt havde foreslaaet. Endvidere burde man ved Beslikkelse se at
vinde de kejserlige Ministre og Rigshofraadets Medlemmer for sig 2.
I Henhold hertil opsatles nu en ny Instruks 3 for de danske Delege
rede i Hamborg. De skulde ved Hjælp af de kejserlige Subdelegerede og
Mæglerne se at faa Plønerne til at gaa ind paa de tidligere af Kongen
1 rotokol over Konferencen (Oldenborg A II. Kommissionssagen Pk. III).
Oldenborg A II. Kommissionssagen Pk. III. 8 Instruks n/s 1670 (T. K. U. A.
Kone. t. Instrukser).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
