Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 1671. 18. Marts. Nr. 18.
gjorte Tilbad. Da Forhandlingerne hidtil var slrandei paa, al Plen ikke
vilde antage de af Gottorp gjorte Tilbad, skålde de ogsaa trænge ind
paa Goitorperne for at faa dem Ul ai stille sig mere inwdekommende.
Vilde Goitorperne ikke gore det, skålde de kongelige Delegerede indlede
separate Forhandlinger med Pløn. Hvis Pion ikke vilde nøjes med Kon
gens tidligere Tilbad, maalte de gradevis tilbgde 10,000, 20,000 og 30,000
Rdlr. mere end hidtil. Antoges det heller ikke og krævede Pløn bestemt
Land og Folk, maatle de tilbgde Segeberg Kalkbjærg med Gischenhagen
for mindst 100,000 Rdlr. 1 samt nogle Byer og Bønder med Immedietet„
dog paa den Betingelse, at Joakim Ernst ikke maatte sælge dette Gods
til nogen fremmed, førend det var iilbudt Kongen, og ikke maatte an
lægge nogen Fæstning der. Mere vilde Kongen ikke give. Da den olden
borgske Snccession var Hovedsagen og Kommissionen egentlig var nedsat
for at ordne den, skulde de principielt holde paa, at den skålde behand
les aden Indblanding af de andre Spørgsmaal, men vilde Pløn absolal
ikke gaa ind derpaa, maatte de, for at fremme Forhandlingerne og for
ai Verden ikke skulde faa den Opfattelse, at Kongen i disse Spørgsmaal
nærede Mistillid til sin Ret, gaa ind paa, at Kollektsagen baade for For
tiden og Fremtiden henvistes til Rigets Aaslrægalret eller de ordinære
Domstole. De maatte ogsaa efterhaanden tilbyde Eflergivelse af de re
sterende Kontributioner, først Fjerdedelen, derefter Tredjedelen, Halvdelen„
og, om fornødent, tilsidst det bele. Spørgsmaalene om Arvehylding og
Frøkenskat skulde de ligeledes kræve henviste til Aastrægalretten eller de
ordinære Domstole, meddele Repræsentanterne for det holstenske Ridder
skab og Prælatei dette og tilkendegive dem, at de ikke maatte indlade sig
i Forhandlinger med nogen om Hyldingen, da Kongen ikke vilde finde
sig i partikulære Forhandlinger til Skade for hans landsfyrstelige Høj
hed og var bestemt paa ai fortsætte Interventionsprocessen. Ridderskab
og Prælater i Holsten maatte med Hensyn til Frøkenskat forlige sig med
Joakim Ernst og hans Fættere om Affmdelse med en Sum en Gang for
alle. Skønt Joakim Ernsts Ret i Forumsagen var vanskelig at hævde,
maalte de dog gaa ind paa, at dette Spørgsmaal ogsaa henvistes til Aus
trægalretlen eller de ordinære Domstole.
I sidste Øjeblik blev der 9. Marts, vislnok til Dels som en Følge af
Ditlev Ahlefeldts ovenfor nævnte Betænkning af 21. Febr. og Skrivelse af
J. Marts, der styrkedes ved en Skrivelse 2 af 23. Febr. fra Hertug Chri
stian Albrecht, hvori denne meddelie, at hans Ministre ogsaa anbefalede
en Suspension, foretaget en Ændring i Betænkningen s, idet Reventlovs
Forslag om en Suspension af Kommissionen nu ogsaa optoges. I Over
ensstemmelse hermed foretoges ogsaa en Tilføjelse 4 til Inslrukiionen Da
1 5. Marts afgik en Ordre til de danske Delegerede i Hamborg om først
at gøre et Forsøg paa at faa Kalkbjærget og Gischenhagen antaget til 130,000
Rdlr. (Inl. Reg.). 2T
.K.I. A. Breve fra Chr. Albr. t. Chr. V. 3 Efter Paa
skrift bag paa Betænkningen. 4 Løst Blad (vistnok med Reventlovs Haand).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
